PD-opgave 1
Holbæk Seminarium,
maj 2001.
En hjemmeside om Hammershus,
til inspiration og oplevelse
for større skoleelever
og deres lærere.
|
PD-opgave 1 Holbæk Seminarium, maj 2001. |
|
En hjemmeside om Hammershus,
|
Studieenhed 2Studieenhed 3Studieenhed 4 |
Det er mit indtryk at alt for mange elever ikke forstår at
benytte internettet godt nok i den daglige undervisning. Jeg kunne godt tænke
mig, at der var flere web-sider for 6.-10. klasserne og så indholdsrige og
tilgængelige, så de direkte kunne benyttes i undervisningen. Eleverne skal,
kun med en enkelt lærer som hjælpende konsulent selv, kunne blive engageret i
at bruge det i undervisningen.
Jeg kunne godt tænke mig eleverne som brugere i bredere forstand, både som
opsøgende og undrende, men også i produk- tionsfasen som ydende et bidrag til
fremme af kommunikationen og dermed undervisningen på nettet.
Mange elever forstår ikke hjemmesiders opbygning endnu. Nogle klikker kun ind
på første side (indexsiden) og lukker igen. Jeg har nogen gange talt med
større elever om dette problem og forklaret, at det faktisk svarer til, at man
åbner en bog og kikker lidt i indholdsfortegnelsen, lukker og siger: "Det
var så det".
Det er mit håb, at nedenstående projekt som eksempel kan være med til at
åbne elever og læreres øjne lidt mere for de muligheder der faktisk ligger
på "nettet".
Er det muligt med et multimedieprodukt at skabe større
engagement og interesse for et fag f.eks. historie blandt folkeskolens ældste
klasser?
Kan dette produkt være igangsættende for elevers egenproduktion af indlæg og
websider, så ideen på længere sigt også kan overføres til andre fag med
andet indhold?
Jeg har valgt at lave en hjemmeside, da den er tilgængelig
for alle elever umiddelbart. Alle skoler vil, ifølge regeringens nye
undervisningspakke, i løbet af to år være tilkoblet nettet. En hjemmeside har
også den fordel, at den løbende kan opjusteres med elevernes bidrag. Dette vil
også være en del af idéen med projektet.
Da projektet skal danne eksempel er det vigtigt at benytte et let tilgængeligt
program, der ikke er for dyrt, derfor har jeg forsøgt at holde mig til
programmet FrontPage Express, der følger gratis med de fleste komputere. Dette
giver selvfølgelig nogle begrænsninger, men det er vigtigt at vise, at opgaven
kan løses for få midler. FrontPage Express har i modsætning til f.eks.
"Publisher" mulighed for at opgraderes til dens storebror FrontPage,
hvis man på et senere tidspunkt ønsker dette.
Som hjemmesidens overordnede emne har jeg valgt Hammershus,
fordi borgen giver et godt indtryk af livet i gamle dage og er kendt af alle.
Mange der tager på lejrskole vælger Bornholm, og her er Hammershus et
"must", men eleverne møder efter min mening for uforberedte op. Her
vil en frit tilgængelig hjemmeside kunne give en god forberedelse hertil.
Sitet skal også give eleverne mulighed for selv at lægge historier og
oplevelser på nettet til andre skoler. Her er Hammershus også et godt emne,
idet der både er muligheder for at hente faktaoplysninger, give
fiktionsforestillinger, rejse spørgsmål, kommentere osv.
For at sikre en alsidig opbygningen af sitet åbner indexsiden med fem forskellige tilbud.
Jeg er begynder i hjemmesider og betragter dette som et
spændende eksperiment. Jeg mener principielt det er godt at springe ud og så
prøve sig frem. Jeg vil være noget tilbagetrukken som afsender, idet det skal
være Hammershus´egen hjemmeside ikke min. Alligevel mener jeg at brugerne ved
tilbagemeldinger, indlæg osv. har krav på at vide hvem der styrer
"brevkassen", lige som jeg gerne vil lære dem at kende.
Jeg håber med hjemmesiden at lære hvordan andre opfatter mine budskaber, og
derigennem blive bedre til at kommunikere specielt i multimedier.
Den primære målgruppe er elever fra 6. til 10. klasse. Selv
om andre vil blande sig og måske også levere indlæg, må sitet hele tiden
tilegnes denne gruppe.
For at få et konkret indtryk af målgruppen har jeg fået kolleger til at dele
et spørgeskema(se bilag) ud i tre klasser. Eleverne har ikke fået at vide
konkret hvad det handlede om på forhånd. Dette har jeg valgt for at resultatet
skulle være så objektivt som muligt. Derfor er rækkefølgen af spørgsmålene
også vigtig, idet ideer/viden fra det ene spørgsmål helst ikke må få
indflydelse på det næste. Skemaet starter med lette generelle spørgsmål, så
skolefag, pc-forbrug, middelalderen, film og bøger og til sidst Hammershus.
Hvor de "kommende brugere" kan komme med ønsker og krav.
Resultaterne er blevet bearbejdet til følgende målgruppeoversigt: (Rolf Molich,
p.38-42)
En 6. Klasses generelle forventninger til webstedet: Billeder fra Hammershus. Fakta om hvornår den blev bygget, hvem der boede der, noget om fanger osv. Historier om Hammershus. Billeder af hvordan det så ud en gang. Kampe på Hammershus. Et spil om Hammershus. En quiz.
Faglig er klassen godt informeret om middelalderen og Hammershus. De behersker alle teknikken og er generelt på nettet 2-3 gange om ugen, især for at chatte.
Brugerkarakteristikker:
Troels 13 år. Interesserer sig for fodbold, hockey,
venner og familie. Kan bedst lide engelsk og sløjd.
Har pc´er derhjemme. På nettet en gang om ugen netadresser: jubii, nfl.com og
cheatcc.com.
Læst og set filmen Gøngehøvdingen og Robin Hood. Middelalderen var riddere i
rustninger, kæmpe borge og store krige.
Har været på Hammershus 10-15 gange.
Ønsker en hjemmeside med billeder fra Hammershus, hvordan den ser ud nu, men
også som man tror den så ud. Man skal kunne læse om hvornår den blev bygget,
hvem der boede der og hvad ting blev brugt til.
Vegna 13 år, pige fra Bosnien. Ingen specielle
fritidsinteresser. Bedst til matematik og engelsk. Bruger ikke meget pc. Har
ingen derhjemme. Har set filmen Robin Hood.
Har været på Hammershus 3 gange. Hammershus ligner et slot. Det er lidt
smadret, for der har været krig. Der har boet mange rige folk, og det spøger
der.
Ønsker en hjemmeside med pæne billeder, historier, hvad de brugte, spiste og
gjorde.
En 8. klasses forventninger til webstedet: Billeder fra i dag og gamle dage. Et kort. Fakta om hvem der lavede borgen, hvordan den blev til en ruin. Historien bag, på en spændende måde. Let at læse også så en 6. klasse kan forstå det!
Klassen har haft om Middelalderen for tre år siden (i 5. klasse) og kan ikke umiddelbart huske noget om middelalderen. Hammershus siger dem heller ikke så meget.
De fleste har computer hjemme. Alle forstår at bruge en. Forbrug af internettet svinger meget eleverne imellem fra dagligt til næsten aldrig. Flere elsker at spille computer.
Brugerkarakteristikker:
Iben er 14 år og interesserer sig for musik, kærester
og venner. Ynglingsfag er historie. Har pc´er derhjemme og bruger den 2-3 gange
om ugen til at chatte med.
Har set film fra middelalderen. Middelalderen var plaget af sygdomme. Den sorte
pest. Kristendommen kom til Danmark. Nodesystemet blev opfundet og udviklet.
Folk levede ikke så længe. Der måtte arbejdes hårdt for føden for at
overleve. Kirken og adelen havde magten.
Har været 10 gange på Hammershus. Ønsker et kort over Hammershus. Historien
om Hammershus.
Sylvesters (15) største fritidsinteresse er at læse.
Bruger sjældent pc´er.
I Middelalderen var der riddere, konger, bønder, drabelige slag, meget arbejde,
ingen skoler, meget fattigdom og sygdom. Kun været på Hammershus en gang.
Ønsker en hjemmeside med historien korrekt gengivet, gode billeder og et
computerskabt billede af hvordan det har set ud.
En 10. klasses forventninger til webstedet: Fakta. Historien. Fortællinger og myter. Billeder. Eksempler på hvad man kan se. Turforslag. Rundvisningstidspunkter. Links. Tidslinie. Forslag til hvad man kan bruge sitet til.
Fagligt kan de fleste godt fortælle om middelalderen. Alle bor i Rønne og har været på Hammershus flere gange nogle nævner 25 gange. De kender alle historien om Hammershus.
Tekniske kundskaber: Alle er storforbrugere af pc´ere. Hjemme i mange programmer. Har benyttet søgemaskiner og internettet i flere projektopgaver.
Brugerkarakteristikker:
Marlene, er 17 år og interesserer sig mest for venner,
musik og fester. Bedste fag er engelsk. Har pc´er hjemme. Chatter en gang om
ugen på skolen eller hjemme.
Har set Gøngehøvdingen og Robin Hood på film.
Kan ikke huske noget om Middelalderen. Beklager!
Har været 10 gange på Hammershus. Det blev brugt som krigssted for længe
siden. Det var en borg hvor soldater kunne have skjul mens de skød på deres
fjender.
Ønsker et site med fakta, nogle billeder fra i dag, og hvordan der så ud i
Middelalderen.
Peter er 16 år. Interesser: disco, druk og video.
Yndlingsfag er matematik.
Bruger pc´er dagligt har også en derhjemme.
Har set Gøngehøvdingen og Robin Hood på film, ikke læst bøgerne.
Middelalderen siger ham intet.
Har været på Hammershus 7-8 gange. Ved det er Nordens største ruin. Leonora
Christina sad fængslet i Manteltårnet, flygtede via den kraftige skråning,
ned til Hammerhavnen. Hammershus var belejret af svenskerne Prinzenskiöld.
Ønsker til en webside: beskrivelser af de funktioner Hammershus havde. Belejringen.
Generelt er målgrupperne rimeligt fortrolige med edb, men kun på et overfladisk plan. Dvs. man kan skrive e-mails, chatte og klikke rundt på internettet for at finde spændende sider. Dog er de store elever mere erfarne end de mindre.
Til gengæld er 6. klasserne bedre til middelalderen, da det ikke er lang tid siden, de har haft emnet.
Den store erfaring de har med et besøge Hammershus er selvfølgelig på grund af at den foreløbige målgruppe er fra Rønne, hvor alle har rimlig mulighed for et besøg.
På en efterfølgende runde i klasserne fortæller alle, at man ikke har brugt edb i historietimerne, men at det kunne være sjovt at prøve.
"Edb beskrives som en integreret del af alle fag, hvor det skønnes, at falde naturligt" (UVM: Læseplaner, forord p.10),
Hjemmesiden er blevet til i samarbejde med påtænkte brugere. Først enkeltpersoner, senere lokale klasser, og nu vil jeg v.h.a skolekom få kontakt til interesserede lærere, der kan afprøve sitet og melde tilbage inden vi rigtigt "går i luften".
Siden vil derefter blive forsøgt markedsført gennem lokale bureauer (Destination Bornholm, Natur Bornholm o.a.), skoletjenesten, EMU og forskellige søgemaskiner.
Sitet må gerne være seriøst, men ikke for tørt. Der skal tales i vi-form for at skabe en samhørighed og fortrolighed mellem brugerne og siden. De må godt føle, at det er deres. Billeder og lyde skal prøve at skabe en stemning fra middelalderen.
Det vigtigste bud for et godt program er, at det skal virke tiltrækkende at bruge.
Pia Grünbaum, Børn & Computere p.141ff: Hvis et barn skal bruge et program, er det vigtigt at barnet selv kan lide programmet. Programmer, der udfordrer børns nysgerrighed og både taler til deres sans for humor og deres intelligens, er tiltrækkende. Software, som børn ikke kan lide at bruge, bliver hurtigt til shelfware (lagt på hylde, hvor det samler støv).
Selv om ovenstående citat måske mest er tænkt for indkøb af et CD-Romprogram, må det dog også for denne hjemmeside tilstræbes at virke spændende, sjovt, lærerigt, lægge op til fantasi og tage hensyn til det vidt forskellige tempo målgruppen arbejder i. Derfor må der trods det simple program i størst muligt omfang forsøges og eksperimenteres med interaktion og produktionsmuligheder.
Eleverne skal opleve, at en hjemmeside kan give et godt indblik i et stykke Danmarkshistorie, og at de selv kan være med til at præge denne Danmarkshistorie.
Det er karakteristisk for IT-udviklingen, at der kun skal en simpel omstillingsproces til for, at enhver kan blive producent og producere egne fiktioner, reportager, mulitmedieproduktioner eller web-sider.- - - Erfaringer med medier kan medvirke til at pille glorien af disse og gøre det klart, at budskaber hverken bliver mere eller mindre sande, fordi de er medieformidlede. (Andreasen p.110)
På længere sigt vil eleverne som deltagere i hjemmesiden kunne følge sig mere forpligtet i hvad man lægger ud til offentligheden, men også miste noget af autoritetstroen på hvad, der ligger på offentlige sider.
Skal lægge vægt på brugervenlighed. Er det for avanceret, kan det virke som støj.
Brødtekst: Times New Roman 12. Store overskrifter skal sikre overblikket.
Farvevalg: Da jeg ikke ønsker for dominerende farver hverken til tekst eller baggrund, vælger jeg tekstfarver midt imellem den varme(rød) og kolde(cyan)pol. Samtidig vil jeg helt undgå komplimentærfarver for at undgå flimrende virkning. (Kim Pedersen m.fl.:design til skærmen p.85)
Med udgangspunkt i ruinen, der er tofarvet for henholdsvis kampesten(grå) og munkesten(rødbrun) vælges en mørkegrå som baggrund og rødbrun som tekst. Den grå baggrund skåner øjnene for skarpt lys, der kan virke trættende i længden. Hyperlinksene skal virke iøjnefaldende og får "nabofarven" mørklilla indtil de er besøgt, så bliver de også rødbrune. Tekster der ikke er aktive links, men kun markerer en "fast plads" skal anes med en lysegrå, men være der for at bevare placeringen, trygheden.
Illustrationer. Kortet er tegnet på frihånd i Paint for at undgå problemer omkring copyrettigheder. For at markere vi her oplever et kunstigt tegnet kort og f.eks. ikke et luftfotografi har jeg valgt en kraftig orange farve til markering af land og kontrasten blå til vand (hav og sø).
Billeder. Da billeder vil spille en stor rolle på webstedet har følgende tjekliste nøje været overvejet inden optagelserne: (Kim Pedersen m.fl.: design til skærmen)
Ud fra en idé om sammenhæng mellem sitets øvrige farvevalg, middelalderassociationer og et forsøg på at tilføre uhyggestemning, er flere billeder tage en gråvejrsdag for ikke at virke for glansbilledagtige. De fleste billeder er taget i normalperspektiv, da de skal illustrere et besøg. Enkelte er dog taget i frøperspektiv for at fortælle om det kolosale bygningsværk. Tilbage at ønske er selvfølgelig det helt rigtige fugleperspektiv optaget fra fly, men på grund af copyrettigheder må jeg selv tage billedet, og tanken er at lægge det ind på forsiden eller evt. som en link på kortet.
Udtryksform, fortællemåde og arkitektur.
(Bilag med Flowchart)Hjemmesiden (index-siden) skal indeholde fem overordnede tilbud (spor), der hver for sig skal give brugerne mulighed for informationer (seacher), ekspressioner (storyteller), oplevelser (explorer) og tovejskommunikation (social interaktion).
Denne side er "hierarkisk" opbygget med de underliggende websider som et "netværk", hvor der kan springes fra alle til alle.
Uanset hvor langt man er nede i de underliggende sider vil knappen: "Tilbage til forsiden" altid være nederst på en side.
Første spor er en rundtur på Hammershus. Brugeren kan her klikke sig igennem en rundtur indeholdende 20 billeder. Her skal lægges vægt på de umiddelbare associationer billederne giver. Dette spor er "cirkulært" opbygget.
Andet spor er en beskrivelse af selve borgens bygninger.
Med udgangspunkt i et kort kan brugeren vælge at se nærmere på de enkelte
bygninger på borgen, hvad de har været brugt til og få skærpet sin
opmærksomheden på hvad der kan ses i dag.
Sporet er opbygget som hjuleger, hvor kortet fungerer som
hjulets centrum.
Tredje spor er en historisk fortælling om livet på
Hammershus gennem tiderne. Historien skal være meget overfladisk, men med en
masse links til mere dybdegående information. På disse sider vil også på
længere sigt indgå artikler af forskellige synsvinkler, hvor der kan
argumenteres af faghistorisk karakter. Brugernes indlæg (se spor fem) kan også
indgå her.
Arkitekturen kan beskrives som en kombination af den
cirkulære og hjulegeropbygningen. Fra den cirkulære struktur går en masse
links ud, så vi nærmest får en opbygning af hjuleger med et cirkulært
centrum.
Fjerde spor skal forsøge at levendegøre livet på
Hammershus i gamle dage. En skits af den oprindelige borg må gerne åbne denne
web-side. Der skal kunne hentes "lydbilleder" fra gamle dage der skal
få brugeren til at opleve at være mit i begivenhederne. En idé kan også
være en tænkt avis "Hammershus Stifttidende" med sensationelle
artikler fra markante begivenheder.
Arkitektonisk er sporet bygget op som hjuleger, hvor
forskellige lydbilleder eller avissider kan vælges.
Femte spor er oplæg til brugerne om at være med til at udvide webstedet. Indlæg af forskellig art vil her kunne kommunikeres ud til et større forum. Webmaster står som koordinater og med ansvar for læselighed i forhold til målgruppen (elever fra 6. til 10. Klasse), men også af mere etisk karakter. På sigt vil der komme et rullegardin hvor artikler kan vælges efter forfattere og emner.
Navigationsmåder.
Niveauet for navigering fastlægges ud fra brugernes:
Elever i 7 til 10. klasse er efterhånden fortrolige med brugen af links, og for nogle vil egentlige knapper kunne virke barnligt. Alligevel må der satses på et forholdsvist lavt navigeringsniveau, så eleverne hurtigt får overblik over strukturen i produktet. De må ikke komme i tvivl om, hvor de er henne og hvilke muligheder, der ligger i det enkelte spor. Der skal lægges stor vægt på brugervenlighed, idet målet ikke er et flimmer af masseindtryk, men fordybelse af en historisk tidsalder og dets monument.
Anvendelse af navigeringsmetoder begrænses ifølge ovenstående til ikke at anvende knapper. Da jeg foreløbig udelukkende vil begrænse valg af program til Frontpage Express, kan der i den anden ende heller ikke benyttes animation eller 3D-miljøer.
Hovedvægten på navigering lægges på hypertekster, som eleverne virker fortrolige med. Disse kan både lægges i starten i samlede rammer til menuer og også benyttes senere i f.eks. brødtekst som en naturlig tilskyndelse til at søge viden, skabe nysgerrighed. Flader i form af billedsider eller små thumbnails skal styrker nysgerrigheden med at forsøge med cursoren.
Skærmdesign er baseret på en række overordnede valg som træffes på grundlag af de tre faktorer: Funktion, æstetik og teknik/økonomi. (Kim Pedersen m.fl.: design til skærmen p.15)
The Poynter Institute i St.Petersburg i Florida har undersøgt læseres adfærd foran skærmen når de læser nyheder på nettet. Overskrifter, nyhedsresuméer og billedtekster er ifølge undersøgelsen det første man ser på, når man åbner en side. Billederne ser man først på bagefter - faktisk nogle gange først anden gang man klikker sig ind på hjemmesiden. Poynter Institute anbefaler derfor, at man på nettet satser på tekst, der hurtigt kommer til sagen med klar information, fremfor at fylde siden med billeder og grafik. (Ulf Joel Jensen m.fl.:"skrivgodt.dk", p.20)
Elever fra 6. til 10. klasse vil gerne have billeder, men kan også læse overkommelige tekster. Der er behov for overskuelighed, læselighed og et brugervenligt program, der undgår unødig irritation i den selvstændige fordybelse programmet lægger op til. Rent æstetisk kan målgruppen godt lide noget der er uhyggeligt og grimt, men det skal have et seriøst look.
Hjemmesiden og de fem overordnede websider må godt ligne hinanden i det overordnede layout. Det kan beskrives med en stor overskrift med tre underliggende celler: 25, 50, 25 %. Hovedbudskabet/indholdet på midterste celle, uddybning i venstre celle og menu i højre. Allerede her anes hyperlinket: "tilbage til forsiden" som noget der selvfølgeligt er på alle sider, også på forsiden (dog ikke aktiv).
De underliggende websider tager udgangspunkt i layoutet fra forsiden, men jo dybere man kommer ned i programmet jo mindre hensyn bliver der taget. Dels for at opprioritere indhold dels for variationens skyld.
Lasswells formel.
Herold Lasswell opfandt i 1948 en nem og hurtig analysemodel til at få klarhed over en kommunikationssituation, som jeg i første gang vil benytte mig af:
Who: jeg
says what: har lavet et interessant produkt
in which channel: en hjemmeside på internettet
to whom: elever i 6. - 10. klasse
with which: effekt: prøv selv
Modellen er meget enkel og god til at få et overblik over, hvad et produkt skal indeholde, men problemet er, at der her kun lægges vægt på afsendersiden. Det samme kan siges om nedenstående model.
Afsender ... Budskab ... Modtager
I "Den almene kommunikationsmodel" er jeg afsender og budskabet er "fortællingen om Hammershus" (indirekte ligger en opfordring til at kommunikere vha. IT).
Modtager er den eller de personer, der klikker sig ind på webstedet.
Men hvem er så denne modtager? Jeg mener at have henvendt mig til elever i 6. -10. klasse, idet dette er min målgruppe(adressat). Men i en kommunikation i et åbent medium, ved man ikke på forhånd, hvem der er brugergruppe/modtagergruppe.
Nedbringe støjkilder i kanal og medium.
For at sikre signalet fra afsenderenhed til modtagerenhed bedst muligt kan jeg:
(F. Mortensen m. fl.:Mediehåndbogen p. 154)
Nedbringe støj i mediereceptionen.
Jeg er som afsender uden direkte indflydelse på støj i forbindelse med mediereceptionen, men kan påvirke denne i positiv retning ved at undersøge:
Hvad kan jeg gøre for at øge mulighederne for at nå min målgruppe?
- Tilbyde varierede informationsmuligheder/dybder:
Kanal/medium
(Model efter Bent B. Andersen)
Kommunikation i interaktive medier.I modsætning til andre medier er brugere af interaktive medier med til at bestemme hvad kommunikationen skal handle om. Kommunikationsprocessen foregår ved at brugeren ved hjælp af den interaktive funktion kan vælge, hvad der skal modtages, i hvilken rækkefølge og hvor længe der skal fordybes ved den enkelte information.
Derfor må jeg som producent tilbyde et brugervenligt og tiltrækkende produkt, hvis indhold på længere sigt er så varieret og indholdsrigt, så min adressat bliver hængende. (Rolf Molich, p.28)
Fra start har elever fra 6. - 10. klasse været den primære målgruppe, og mens brugerundersøgelserne er vokset, har jeg måttet ændre opbygning, navigation og indhold. Jeg vil senere få kontakt med den sekundære målgruppe: turister, naturvejledere, musseer mm. Og taget videst muligt hensyn til deres forslag og ideer, men eleverne skal fastholdes som den primære målgruppe.
Retningslinierne for dette arbejde er de fem gyldne regler (Rolf Molich, p.29f):
- Kend dine brugere.
- Inddrag dine brugere.
- Test og ret designet.
- Lær af andre.
- Koordinér hele brugergrænsefladen.
En hjemmeside er en løbende proces uden en egentlig afslutning. Jeg har afprøvet siden med enkelte børn og unge under iagttagelse og korrigeret, hvor jeg synes det var rigtigt. I nærmeste fremtid vil jeg afprøve siden med enkelte klasser, som jeg tager kontakt med i en skolekomkon-ference. Derefter vil jeg selv fylde mere på i dybden og tage kontakt til andre historisk interesserede om indlæg på siden.
Jeg synes selv jeg har nået det foreløbige mål, at få siden op at stå, og venter spændt på om ideen kan slå an inden for de næste par år. Jeg så gerne elever og lærere være mere med til at udvikle IT i deres ønskede retning, og dermed undgå, at vi kun får de professionelle IT-firmaers tilbud at vælge imellem.
Storyboard.
Tekst |
|
Navigation |
