Skolerektoren

Jens Aagesen

 Retur til svensk

Dette er historien om en af mine navnebrødre Jens Aagesen, der var rektor ved Latinskolen i Malmø fra 1596 - 1605. Dengang var Skåne endnu dansk, derfor stavedes navnet som mit. Danmark havde overstået reformationen og gået over til Luthers lære, men Jens Aagesen var af overbevisning romersk katolsk, og selv om det kom til at koste ham dyrt, stod han fast ved den tro.

Født 1566 i Raaby i Skaane.
Jens Aagesen, eller som han skrev sit navn på latin, Johannes Haggaei blev født 1566 i Skåne i Stora Råby ved Lund. Efter skolegang i hjembyen begav han sig udenlands. 

Studier i Tyskland.
På den tid udøvede det i 1578 grundede pavelige kollegium i Braunsberg, som lededes af jesuitterne efter moderne pædagogiske synspunkter, stor tiltrækningskraft på mange unge danskere. Den 8. oktober 1587 tog den 21-årige Jens Aagesen ind i på denne skole. Desværre måtte han forlade kollegiet efter et år, den 10. november 1588, da det kneb for ham at følge med i studierne.

Men Jens Aagesen gav ikke op. Den 11. november 1591 kunne han begynde på Ferdinandeum i Graz, en stiftelse for fattige studerende. Han startede først i retorikklassen. Et og et halvt år tidligere havde allerede en anden dansker, Knud Knudsen, blevet optaget i samme konvikt. Efter et halvår fortsatte begge deres studier i Olomouc. Jens Aagesen blev optaget den 15. maj 1592 blandt de pavelige alumnerne og indskrevet ved universitetet den 21. oktober 1593. Et år senere, den 3. november 1594, promoveredes han til baccalaureus sammen med en ung nordmand, Christoffer Hjorth, søn til provsten i Tønsberg. Både Aagesen og Hjorth begav sig til Wittenberg, hvor Aagesen blev skrevet ind den 16. marts 1595 for allerede den 8. april at erhverve magistergraden. I og med studierne ved Luthers Universitet var hans alibi i orden.


Braunsberg 1587 - 1588

 

Rektor vid latinskolen i Malmø.
Han vente nu hjem og søgte en lærerstilling på Københavns Universitet, men fik afslag kort før jul 1595. Måske havde hans lange ophold på katolske studieskoler gjort dem betænkelige. Men rådet i Malmø ansatte imidlertid det følgende år den talentfulde unge mand som rektor for Latinskolen her. Studiekammeraten Hjorth blev samtidig rektor ved katedralskolen i Oslo.

Højagtelse og tillid.
Som lærer vandt Jens Aagesen snart sine elevers højagtelse og forældres tillid. Statsholderen på Malmøhus, Sivert Grubbe, værdsatte ham meget og rådede andre fra standen til at sende deres børn i skole hos Aagesen. Med jesuitterne som forbillede arrangerede Aagesen også en slags konvikt, hvor elever uden for sognet kunne få kost og logi. Allerede i julen 1597 havde han nogle adelssønner i huset. Vi ved det fra en kedelig episode. Juleaften opdagede rektoren nemlig at herremandsbørnenes strømper, kraver, skjorter og andre sager var forsvundne. Han spurgte en pige, Karin Christiansdatter, om hun kendte noget til sagen. Hun blev imidlertid vred og beskyldte Aagesen for falsk anklage og sagen endte uopklaret.

Udmærket opdragelse og uddannelse hos Jens Aagesen.
Af Jens Aagesens elever kender vi nogle. 
Rigsrådet Sten Brahes søn Jørgen Brahe, kom til Malmø fra ridderskabets akademi i Sorø som 11-årig. Han kom formodentlig sammen med broderen Erik og søstersønnen Falk Axelsen. 
Sten Rosensparre, en søn af rigsrådet Oluf Rosensparre, kom 1599 efter fire års undervisning i hjemmet også som 11-årig til Jens Aagesen. I 1602 tog han til udlandet sammen med Willum Ravn. Axel Urne, hvis fader var jordejer af Halsted Kloster, sendtes i 1601 som 10-årig på Sivert Grubbes råd til skolen i Malmø. Der blev han undervist af Aagesen i fire år antagelig til denne måtte afgå. 
Mest berømt blandt eleverne er imidlertid Caspar Bartholin, der senere blev universitetsprofessor i København. Han var søn af den lutherske kappeland ved Skt. Petri Kirken i Malmø Bertil Jespersen. Da han var 11 år i 1596 Bartholin latinskolen. Ved 14-årsalderen havde han gjort så gode fremskridt at han skrev digte og afhandlinger på latin og græsk.  
Samtlige af disse elever fik af jens Aagesen en udmærket opdragelse og uddannelse med hjælp af de grundideer og metoder som han for en stor del havde lært ved jesuitskolerne. Eleverne blev ikke gjort til katolikker men lærte at agtelse og tolerance over for den katolske kirke.Men det lykkedes alligevel rektoren for latinskolen at overtale en del unge studenter at besøge jesuitskoler. naturligvis udøvede Braunsberg en speciel tiltrækningskraft, dels på grund af sit geografisk behagelige placering, dels på grund af de gode relationer der var til Aagesen.

Borgmester Niels Hammer og rådmand Jost Ledebur tilbød sig i 1604 som borgermænd for Jens Aagesen der så blev optaget af Skt. Knudsgildet..

Jens Aagesen bevarer den katolske tro.
Aagesens katolske tankesæt som havde ført så mange ansete malmøboeres sønner til jesuitsskoler kunne naturligvis ikke hemmeligholdes. I sin ansete stilling havde han også mange jalouxe mennesker og modstandere omkring sig som spredte mistanke. Ved den årlige tilsyn under biskoppens ledelse i Lund Domkirke (landsmøde) i slutningen af juni måned 1602 angreb biskop Mogens Madsen heftigt jesuitterne i en tale "De secta Jesuitica" og skildrede i mørke farver deres væsen, mål og virksomhed: "De frie kunster er honningkager, som lægges i munden på ungdommen for samtidig smugle ind den pavelige læres gift! Forældrene fanges af snarer. Udgifterne til jesuitskolerne er lavere end ved andre skoler, tugten strengere, ikke så slap som andre steder. Undervisningen grundigere såvel i filosofi som i de frie kunster."

Måske bidrog denne tale til at man ved konsistoriet i København tog fat i rektoren i Malmø. Ved et møde den 30. juni 1603 diskuterede man om han ikke burde indkaldes for at aflægge en bekendelse til den lutherske tro da man mistænkte ham for at være katolsk. 

Allerede jesuitternes årskrønike fra Braunsberg 1596 har tydelige bemærkninger til Jens Aagesen når der står skrevet: "For ikke så lang tid siden undervist i vore skoler, bevarer han nu som den eneste stor standhaftighed i den katolske troen i sti fædreland, som helt har frafaldet den rigtige tro. Han fortsætter med stadig at sende os unge mennesker til undervisning."

Afsværg den katolske tro eller gå i landflygtighed.
 Ved landsmødet i juni 1604, hvor også statsholderen Sivert Grubbe var mødt, holdt rektor Jens Aagesen en tale som indeholdt indirekte angreb på reformationen og som nok var tænkt som svar på biskoppens tale der var kommet på tryk. Men derved havde rektoren selv undergravet sin stilling og ikke engang indflydelsesrige venner kunne i længden hjælpe ham at bevare sin stilling.

Den 6. oktober 1604 udgik en kongelig befaling til alle landets biskopper om ikke længere optage jesuitelever i kirkens eller skolens tjeneste. Jens Aagesen begav sig da med en protestskrivelse fra borgmester og råd til professor Jacobsen Venusin i København som så fik foretræde hos kansleren. Men denne rådede ham til at afstå fra at klage til kongen og i stedet nedlægge sit embede. 

Men Jens Aagesen afventede og stormen syntes igen at drive over. Venusin udtrykte i et brev den 21. marts 1605 sin glæde over at faren var drevet over, men manede alligevel til forsigtighed. 

Men allerede den 11. april befalede kongen biskoppen i Lund at foreslå en anden som rektor i Malmø. Aagesen stilledes foran valget enten at afsværge den katolske tro eller gå i landflygtighed med sin familie. Han sendte så først en del af sine ejendele til Braunsberg, men blev selv tilbage i Malmø da han var syg og ikke kunne gå. Dog måtte han til sidst haste ud af byen uden at tage afsked med sin bedste ven Jakob Fechtel af frygt for at blive arresteret. 

Dette skrev han i et brev fra Røssel først den 28. juli 1606. I dette brev undskylder han  ikke at have sagt Fechtel: "God nat" og håber at han "bliver mere værdsat i det fremmede land siden fædrelandet ikke længere har brug for mig". Heri beder han også rådet i Malmø om via Hans Becker på Langstrassen i Danzig sende indestående løn på 70 daler som han havde til gode.

Slog sig ned i Røssel.
Den afsatte rektor kom først til Heilsberg i Ermland, men slog sig så ned i Røssel sammen med sin familie. Der blev han forvalter (provisor) ved Augustinerkirken, til hvilken han donerede et Johannesalter til ære for sin navnehelgen.
I 1655 levede enken stadig i Røssel.

Han fik otte børn.
Af Jens Aagesens otte børn kender vi idag nogle ved navn.
EttaEn søn Nikolaus og en datter Elisabeth som omkring 1675 døde som Katharinasøster ved konventet i Røssel.  
Katharina var gift med borgeren  Johann Stiwert blev enke allerede 1654. Men to af hendes sønner studerede til præster ved seminariet i Braunsberg: Johann Michael, som blev præst, og Gregor som desværre døde den 3. november 1660 lige før en planlagt præstevielse.

Ældste søn rektor i Braunsberg.
Jens Aagesens ældste og mest betydningsfulde søn var Gorgonius, den første jesuit som stammede fra Malmø. Gorgonius fødtes 1604 og kom som 14-årig i august 1618 ind i jesuitkollegiets syntaxklasse i Braunsberg. Den 17. juli 1622 indtrådte han i Jesu selskab. 1645 udnævntes han i Wilna til teologidoktor og begyndte teologiske forelæsninger i Braunsbergs nybyggede auditorium den 3. september 1646. År 1648 blev han igen kaldet til Wilna, men vendte tilbage til Braunsberg i 1650, hvor han blev kollegiets rektor i 1657. 
Den 9. juni 1665 døde Gorgonius Aagesen i en alder af 61 år. Nekrologen priser ham som en mand af enestående ydmyghed, fantastisk klogskab og karakterstyrke, som hverken svigtede på grund af arbejde, alder eller sygdom. "Allerede som novis gav han eksempler på sin specielle viden, så han efter de overordnedes mening blev fundet værdig til efter nogle års studier i offentlige forelæsninger. Tre år i filosofi, et år i moralteologi, to år i positiv teologi, fire år i kirkeret og til sidst otte år i spekulativ teologi. Som rektor for kollegiet i Braunsberg forvaltede han huset med en sådan faderlig omsorg, at det til og med under krigens sværeste tid aldrig manglede noget for beboerne. I Røssel lå han syg af pest, alene og uden nogen menneskelig trøst. De bedrøvedes trøsterinde, Jomfru Maria åbenbarede sig for den halvdøde, gav ham håb og reddede ham ud af dødsfaren". 

Retur