Knudsker Skole's historie

Retur til skolen

Den tidlige undervisning
Eleverne i Knudsker blev indtil 1844 betjent af degne, der dels underviste på degnegården og dels kom rundt i sognet, hvor undervisningen foregik på udvalgte gårde.Undervisningen gjaldt især kristendomskundskab, hvor det var degnens ansvar ifølge ”kirkeordinansen” at sørge for, sognets børn fik denne børnelærdom.

Fra 1606 var rektor ved Rønne Latinskole efter en forordning også degn i Knudsker. Dette højnede naturligvis indlæringsniveauet for sognets børn, men gav dermed også rektoren en hæderlig indkomst, da han foruden indtægten fra Degnegården også fik indtægt for kirkesang, offer og andre løbende tjenester.

Først i 1805 blev Latinskolen i Rønne skilt fra, så Knudsker nu havde en degn, der alene skulle tjene sognets børn og kirketjenesten i Sct. Knuds Kirke.

På Degnegården, der tidligere var blevet forpagtet ud, boede nu degnen selv. Han holdt skolestue her, men måtte indimellem stadig supplere med omgangsskole på forskellige gårde rundt om i sognet, for at få de sidste børn med.

Knudskers første skole, hvor også degnen boede.

Degnegården.
Degnegården lå ca fem-sekshundrede meter syd-øst for den senere opførte skole, og bestod af en boliglænge, hvor der midt på var en tilbygning med skolestue, ligesom et T. For de trængende blev der henvist til at forrette deres nødtørft udenfor ved den sydlige husmur, indtil et svinehus blev opført, og man så kunne gå ind og sætte sig der.

Første degn i 1805 var Claus Halsen, der sad indtil 1827, hvor han blev afløst af Christian Liljendahl. Han var uddannet på Bornholms første seminarium, der lå i Nylars. og sad i embedet indtil sin død i 1837. Han efterfulgtes af Niels Sonne, der kun sad fire år til 1841, hvor også han døde.

Næste degn var David August Emil Prime, og han blev den sidste lærer bosat på Degnegården. Denne fortsatte nu som fattiggård og blev senere opkøbt af stenværket Stubbeløkken, for at blive benyttet som bolig til formanden.

Bygningen blev fjernet først i fyrrerne, hvor bl.a. den indvendige trappe blev genbrugt ved opførelsen af en ny formandsbolig. Svinehuset ligger i dag parat til arkæologerne under den store jordvold, kaldet ”Tippen”.

1845 Klasselokale og lærerbolig

 Den første Skole.
I 1841 blev provst Steenberg, der var sognepræst i Knudsker, valgt til formand for sognets første ”forstanderskab”, det senere sogneråd. Han fik et godt samarbejde med sandemand Peder Dam, Porcelænsgård, der var blevet skolekommisær.
De to blev enige om, at efter 30 år med Skoleloven af 1814, var degneskolen for lille, og der måtte bygges en rigtig skole til sognets børn.
Hvor Degnegård lå langt inde på markerne, flyttede man nu skolen ud til landevejen, dog stadig på Degnegårdens egne marker. Pengene havde siden 1805 stået på en konto for salget af Præstegården øremærket til dette formål. 1)
Bygningen blev nu opført som en lang længe, hvor læreren kunne bo i den ene ende og skolestuen i den anden. Længen blev opført i bindingsværk med rigtige mursten, der blev pudset og kalket rødt.
Parallelt hermed opførtes en staldlænge, da der jo stadig væk var 6-7 tønderland landbrugsjord til embedet som en tiltrængt biindkomst.
Staldlængen var også i bindingsværk, men kalket hvid. Den overlevede  næsten 100 år, og forsvandt først i 1938, i forbindelse med en større renovering af gårdspladsen med nye lokummer og pissoir til drengene.
Den nye skole blev indviet 14. januar 1845, og lærer Prieme fulgte med op fra Degneskolen og var i stillingen 5 år mere.

Han efterfulgtes af Sophus Theodor Fabricius Skovgaard, der flyttede ind sammen med fru Bodil, der døde 1877. Skovgaard fortsatte dog helt til 1891, hvor han trak sig tilbage.
Han døde 10. juni 1892 og hans og konens gravstene står stadig som minder om 55 års skolevirke i sognet, centralt placeret på Skt. Knuds Kirkegård.

Hans Lærke Lærkesen.
Skovgaard blev 24. november 1891 efterfulgt af den 28-årige Hans Lærke Lærkesen, der blev ansat som førstelærer og kirkesanger. Han kom fra et to-årigt job som lærer i Grødby, Aakirkeby, og var en mand der hurtigt satte sit præg på skolen og sognet.
Han var født på Lolland, men uddannet på Blågårds Seminarium i København.
Med kursus i havebrug, musik og gymnastik fik han eleverne engageret ikke alene i det boglige, men også i flere fysiske aktiviteter.
I protokollerne kan vi se han har undervist i gang- og løbeøvelser, smidighed og ligevægt, højde og længdespring, klavring på skråstang og lodrette redskaber. 2)
Også sognets øvrige indbyggere interesserede ham. Han var med til at stifte Knudsker Sogns Sygekasse, hvor han påtog sig jobbet som både formand og kasserer i 10 år. Han oprettede sognets bibliotek med en tilhørende læseforening og blev Bornholms repræsentant i ”Danmarks Folkebogsamlinger” Lærkesen var selv uhyre flittig som skribent. Det blev både til fortællinger og digte i forskellige ugeblade og tidsskrifter.

 
1897: Forskole og loftlejlighed

 Forskole og lærerindelejlighed.
I 1897 udvidedes skolen med en forskole, så de yngste elever kunne få deres eget lokale. Bygningen indeholdt også en lille lejlighed, så også forskolelærerinden kunne bo på skolen. Bygningen opførtes af Rønne firmaet Dam & Olsen efter tegning af Mathias Bidstrup.
Emilie Marie Buhl flyttede som den første ind i lejligheden. Hun var 32 år, født i Rønne og kunne spille på orgel, så hun blev samtidig organist i Knuds Kirke, hvor førstelærer Lærkesen jo var kirkesanger.

Skolen havde nu 4 klasser. 2 i forskolen I og II, og to i hovedskolen III og IV, hvor man gik to år i hver. Forskolelærerinden underviste fortrinsvis de små klasser og førstelæreren de store. Hver klasse havde mindst 738 timer om året fordelt over 3 ugentlige skoledage. Dvs. man gik hver anden dag. Lørdag var ingen fridag dengang. Indholdet i timerne bestod nærmest af fem fag: bibelshistorie, dansk, regning, historie og geografi.

I I-klasse skulle forskolelærerinden fortælle bibelhistorie til billeder, øve stave- og læseøvelser, skrivning med blyant og regning ved tælling på vægtavlen. 

I II-klasse skulle elverne selv kunne læse bibelhistorie indenad og lære enkelte salmevers udenad. Der var læsning med vægt på stavelser, udtalt højt og rent, stavning i kor. Forstandsøvelser med og uden billeder. Skrivning med blyant og nu også med blæk.
I Regning skulle den lille "foldetabel" læres udenad. Fædrelandshistorie med billeder og kort. Geografi om Danmark og Palæstina. - Jo kirken havde stadig stor indflydelse på indholdet.

I III-klasse var det førstelæreren, der underviste. I bibelhistorie i Luthers Katekismus og salmevers der skulle læres udenad. I skrivning skulle tilegnes en håndskrift. Regning med decimaltal, brøker og hovedregning. Fortsat fædrelandshistorie med billeder. Geografi med det store overblik: Skandinavien, Europa, Verdensdele og Jorden. Nogle fædrelandssange i faget sang.

I IV-klasse bibelhistorie med Apostlenes Gerninger, kirkehistorie og en del salmer.
Læsning med genfortælling, diktater, ordklasser og sætningslære, blækregning, fædrelandshistorie og sange.

Forskolelærerinderne blev flere gange skiftet ud, mens Lærkesen holdt i godt 41 år. Først i 1933, gik han på pension efter den 16. juni have rundet de 70 år.

Rejsegilde den 15. juni 1934. J.V.Skram og Anton Andersen med svende.             

Femte klasse i trediverstil. 3 klasselokaler
Sognets indbyggere steg kraftigt op mod 30’erne. Der var nu godt gang i flere granitværker, der sammen med Rabækkeværkets produktion krævede mange ansatte. Dermed begyndte børnetallet at stige og efter knapt 40 år, blev det nødvendigt at udvide skolen med en større bygning.
Hvor det tidligere var Rønne-håndværkere der havde stået for byggeriet, var det denne gang to af sognets egne håndværkere, der kom med det billigste tilbud.
Snedkermester Skram og murermester Anthon Andersen kom til at stå for byggeriet, mens arkitekt K. Thorsen blev sognerådets tilsynsførende.

Det blev en smuk længe i rigtig trediver-stil med halvvalmede gavle. Et lyst klasseværelse med store vinduer i den ene halvdel og en lærerbolig i den anden. Bygningen blev hurtigt kaldt ”femte klasse”, da den fortrinsvis var bygget til afgangsklassen.

Den blev indviet 25. september 1934. Her blev der indmuret et dokument indledt med ordene: ”Aar 1934 efter Christi Fødsel, i Kong Christian den X.s 22. Regerinsaar, opførtes denne Skole……”sluttende med en hel række navne og 8 gangbare mønter i et glashylster.
Da glashylsteret var placeret i muren, skulle hullets lukkes med fire sten. Amtmand Stemann murede den første, landstingsmand og sognerådsformand Anhøj den anden, pastor V.M. Nielsen, der var skolekommissionens formand tredje sten, og endelig murermester Andersen hullet med den fjerde og sidste sten.

1934: Skoleklasse og lærerbolig

Boligen var i første omgang tænkt til en Andenlærer, hvor Niels Andersen Gude havde fået stillingen, men efter et par år flyttede han til Klemensker, hvor han kunne blive førstelærer. I stedet rykkede forskolelærerinde Edna Holm ind med sin mand, Knud Friberg. Friberg var da ansat på Østre Skole i Rønne, og flyttede først efter krigen op i et embede på Knudsker. Andenlæreren fik så lærerindelejligheden.

Knud Anker Madsen som førstelærer
Også i førstelærerboligen var der blevet skiftet ud. Den første juli 1933 var Knud Anker Madsen flyttet ind med sin kone Elinor, som blev ansat som andenlærerinde.

Anker Madsens fætter Arne Madsen, flyttede nu i ind i lærerindelejligheden efter Edna Holm, og blev ansat som andenlærer. Arne Madsen var som fætteren uddannet i Vordingborg, og havde senest undervist på Bornholms Højskole, men fik nu tilbudt en fast stilling på Knudsker Skole.  

Disse fire satte stor præg på skolen med flere moderne tiltag. Eleverne fik skolehaver der skulle passes i frikvartererne, så de kunne følge planternes udvikling. Der blev lagt stor vægt på kropslig udfoldelse, og var vejret til det, var man ikke bange for at sætte gymnastikredskaber ud i skolegården til fri afbenyttelse. Her blev eleverne opmuntret til at dyrke leg, spil og idrætsøvelser i frikvartererne. Skolen havde endnu ikke noget egentlig idrætsanlæg. Men de yngste klasser fik gymnastik på førtstelærerens græsplæne, mens de større elever om sommeren tog til Lilles Sursænkegård for at spille fodbold på markerne der.

Svømning dyrkedes i de små kuler udenfor skolen, der stammede fra de tidligere små granitbrud.

Det blev også til mange udendørs ekskursioner, med tegning og botanik i de nærmeste områder eller på cykelture rundt på øen.

 1936.Ny tilbygning med gymnastiksal og kommunekontor

1936-37 Forsamlingshus og gymnastiksal

Sognet havde brug for at få samlet ledelsen rent fysisk og gik i gang med at bygge et kommunekontor i 1936. Her blev det foruden et kontorlokale til sognerådsformanden og en kasserer, også til et mødelokale og en stor gymnastiksal, så der nu også kunne dyrkes idræt indendørs. Nu fik sognets beboere samtidig mulighed for at dyrke ”andespil”, komedier med bal og juletræsfester i de mange foreninger, der var dukket op.

Der blev også ansat en pedel, der fik fast bolig på skolen og som kunne sørge for rengøring og vedligeholdelse af haver og snart også et rigtigt idrætsanlæg med baner og springgrave. 

1936: Skolen, stadig med den hvide staldbygning i gården

1945: Den hvide staldbygning fjernet.

Besættelsen sætter sit præg.
Samarbejdet i kvartetten blev dog flere gange afbrudt af Arne Madsen, som måtte erstattes af aspiranter. Først blev han indkaldt til Livgarden i 1937, og da krigen startede i september 1939 i Polen var han blandt de 5 årgange der blev genindkaldt til Bornholms Værn i Stausdal i Årsballe. Han blev som korporal udnævnt til skriverkarl for staben og flyttede med den først på højskolen og senere på Kanns Hotel i Aakirkeby, inden de blev sendt hjem igen til jul.

Danmark undgik krigen også denne gang.

Troede man………

Men knapt et halvt år efter rykkede krigen tættere på.
Den 9. april 1940 startede skoledagen som sædvanlig. Alle elever var ude i det store frikvarter i gang med rundbold, hoppen tov og spring over plint som de plejede, da Førstelærer Madsen pludselig åbnede vinduet i et klasseværelse, og så blev der stille i skolegården.
Madsen havde flyttet sit radioapparat fra privaten, til vindueskarmen i et klasselokale. Han syntes alle elverne skulle høre budskabet om, at Danmark var blevet besat! Der blev nu ualmindeligt stille i skolegården, indtil Madsen gav en stille besked: "Ja, så må vi nok hellere holde for i dag og gå hver til sit".
Helt spontant kom det dog fra ni-årige Erik: "Jamen hvad så med salmeverset, lærer Madsen?" 3)

Bornholm blev først besat den 10. april 1940, da "Hansestadt Danzig" ankom til Rønne havn kl. 16.35 om eftermiddagen. Skibet havde dagen i forvejen været med ved besættelsen af det øvrige Danmark, da den havde landsat tyske tropper i København. Den var derefter returneret til Warnemünde for at hente 7-800 marinere fra 2. batteri af 205. infanteriregiment, der skulle besætte Bornholm. Efter ankomsten blev de hurtigt indkvarteret på hhv. Missionshotellet, Dams Hotel og Østre Skole.

Efter nogle dage blev soldaterne på Østre Skole flyttet, efter henstilling af amtslægen, til Knudsker Skole ”af sanitære grunde” som det hed. Man mente der var mindre risiko for epidemier i de landlige omgivelser.

Efter en måned forsvandt styrken og dagligdagen fortsatte på skolen, dog præget af mørklægningsgardiner og rationeringer.

Knudsker Skole involveret igen.
Først i majdagene 1945 indkvarteredes igen tyske soldater på skolen.
Dog kun for en kort stund, hvor de fik ophold i gymnastiksalen, indtil der endeligt var kapituleret den 9. maj.
Den øverstbefalende for styrken holdt en gribende takketale til de menige og gav derefter hver enkelt hånden til afsked. Derefter marcherede de alle ned ad Snorrebakken mod Rønne for at føres til russisk fangenskab, hvor kun få overlevede. 

1950: Gymnastiksal forlænget med baderum og klasseværelse.

1950 Badefaciliteter, scene og klasseværelse. 4 klasselokaler
Efter krigen blev der lagt større vægt på hygiejne. Så i 1950 udvidedes gymnastiksalen med badefaciliteter, og der blev plads til en rigtig scene med redskabsrum i kælderen. Over baderummet blev der plads til endnu et klasseværelse og allerøverst en garderobe, så folk kunne komme af med overtøjet inden man gik ind til komedie, bankospil, juletræsfest eller bal nede i salen.

Jens Aagesens skolegang.
Jeg startede i skole 1. april 1956. Skoleåret gik dengang fra april til april, og selv om jeg kun fyldte 7 år dagen efter, fik jeg lov til at starte sammen med fire nâbo-bælla, der også boede på Snorrebakken, næsten nabo til Knudsker Skole.

Knudsker Sogn var i forvejen blevet en stor tilflytterkommune, med flere stenværker og Rabekkeværket, men nu kom også Almegårdskassernen til og sammen med den noget billigere skatteprocent der var i Rønne, blev det populært at bo i Knudsker.
Tilflytningen gjorde at der på min årgang ved start var 44 elever, og det syntes man dog var lige rigeligt til kun én klasse. Så for første gang delte man årgangen i en A og B klasse.
A var dem fra landet og ”Sandflugtskvarteret” i nord, mens B-klassen var dem der kom fra syd, populært kaldet ”Smedegårdskvarteret”.

1.A startede i den gamle bindingsværkslænge ud mod vejen. Et mørkt lokale, med sort tavle og meget mørklakerede gulve og paneler. Men ganske hyggeligt og med praktiske faste skoleborde, med en klap, der kunne løftes op til placering til aktuelle bøger, en krog på siden til skoletasken og et hul til blækhuset oppe på skrivepulten.
Pigerne syntes jeg ofte var klædt i meget tynde kjoler med bare ben, mens vi drenge mødte op i ”knickers”, der var trekvart lange med et stramt elastik forneden, hvor så knæstrømperne dækkede resten ned til skoene. 

Undervisningen.
Vi blev undervist i dansk efter nogle gamle bøger. Min lillebror startede senere op med en noget sjovere ”Musebogen”. Den var jeg godt nok lidt misundelig på!
Jeg blev heller ikke nogen god læser, før jeg stolt kom hjem og fortalte, at jeg var klassens dårligste!
Det syntes mor ikke var sjovt, så hun gav mig nogle enetimer indtil jeg kom op på niveau. Der var ikke tænkt på specialundervisning dengang.

I skrivning fik vi nogle engangsbøger, hvor man først skulle skrive over nogle grønne bogstaver øverst på siden, for derefter at forsætte som man nu bedst kunne siden ned. Det var naturligvis skråskrift, med indledende øvelser i at køre rundt og rundt.

Regnebogen var inddelt i ”timer”. Og når alle havde lavet stykkerne læste ”Fru Madsen” en historie højt for os resten af timen. Det var stærkt motiverende. Jeg husker endnu "Zarens Kurér". En historie om en kosak, af Jules Verne.

Sidste fag var bibelhistorie. Her gjaldt det om at have øvet sig i dagens samlevers, som skulle siges stående, og naturligvis uden at kigge i bogen. Når overhøringen var slut, fik vi fortalt bibelhistorie, gerne med et stort billede, trukket op fra en kasse og hængt op foran den sorte tavle.

Vi havde ikke gymnastik i de små klasser, men der var også rigeligt gang i den i frikvarteret. Der var masser af rundlege, hvor alle deltog. Var vejret fint kunne man også spille bold ude på banen, var det vinter blev der lavet glidebane.

Frikvarteret stoppede, når Lærer Madsen kom ud med sin fløjte, og så måtte alle ind til næste time. Nogle gange kunne især de store piger få ham til at trække det lidt, hvis de var i gang med en sjov leg. Han kunne også finde på at deltage, men det var nærmest i fodbold eller en instruktion i et af de mange idrætsaktiviteter.

Selvfølgelig blev der mobbet lidt også dengang. Selv havde jeg tit sår ved ørerne, da kammeraterne syntes de var sjovt at trække i mine store ører. Man var jo gerne plysklippet, så ørerne strittede noget ud. Siden kom heldigvis tresserne, hvor man kunne ha længere hår. 

Førstelærerens sorte dag.
En af mine klassekammerater boede på selve skolen. Hans far som var pedel klarede sammen med konen al rengøring på skolen og det nærliggende forsamlingshus. Fodboldbaner og lærernes hække, der dengang blev klippet med hånden, var også hans ansvar.

Jeg var en søndag eftermiddag oppe at lege i skolegården med sønnen. Vi spillede vist fodbold, og så en flot lyseblå Opel Rekord med hvide sommerdæk holdende foran lærer Madsens bolig. Vi tænkte, om han havde anskaffet sig en bil?
Men det viste sig det var kollegaen, overlærer Munk fra Nyker Skole, der var på besøg. Og snart dukkede de to herrer op for at kigge nærmere på vidunderet.
Lærer Madsen havde intet kørekort, men fik alligevel sat sig ind for at prøve den nye bil.
De tog sammen en tur rundt i skolegården på vej hen mod udgangen, men drejede så lidt af hen mod en skoleforstue for at standse her. Desværre trådte den uøvede Madsen på speederen i stedet for bremsen, og bilen drønede lige ind i bygningen og smadrede indgangsdør og væg.

Næste dag kom Madsen humpende ud med stok, da han skulle fløjte os ind. Og vi to drenge kunne begejstret berette hvorfor! En historie der ikke har været sjov for overlæreren i det lille samfund. 

En helt ny skole.
Selv om man i 1956 fik syv lokaler til de syv klasser ved at inddrage lærerindelejligheden i den gamle forskolebygning, var der pres på alle faciliteterne på skolen. Specielt faglokaler manglede og den stadig øgede tilflytning til sognet gjorde, at man fremover måtte påregne at køre i to spor.
Ønsket om at bygge en helt ny skole havde længe været der, men efter krigen var det svært at få ordentlige byggematerialer, så beslutningen var trukket ud over flere år.
Men den 1. september 1957 satte kommunen spaden i jorden til en ny skole. Den blev placeret lige op ad den gamle, så man stadig kunne trække på lokaler og faciliteter her, indtil den nye var helt færdig. En praktisk glidende overgang. 

1959: En helt ny skole

Hovedbygning færdig.
I januar 1959 rykkede vi som 3. og yngste klasse over med alle de store i den nye hovedbygning. Indskolingens to første klasser forblev over hos ”Fru Friberg i "däjn gamla kassan”, som eleverne drillede hinanden med.
I den nye skole, tegnet af arkitekt Arne K. Berg var der ringeklokke, der startede automatisk, så nu kunne Madsen spare sin fløjte.
Der var seks dejlige klasseværelser med store vinduer, dog sat i en højde, så man ikke blev afledt, når man sad ned. Katederet stod på en forhøjning og gav læreren et godt overblik over klassen.
For at slippe for at bore huller i de nye pæne skoleborde, bevilgede man nu fyldepenne til alle elever fra 4. klasse og opefter. Fyldepennene var røde af mærket Penol og alle mærkede med et nummer, så man nemt i en særlig protokol kunne finde ud af, hvis der var hvis. Min havde nummer 141.

Lærerværelset var under det store ur.

Alle gangene var asfalterede med en brun masse, og så var der vandhaner, så man nu kunne slukke tørsten, uden at skulle stå og pumpe først som i den gamle skolegård. I kælderen var der indrettet sløjdlokale til drengene og skolekøkken til pigerne. At man her skulle blande kønnene var lige så utænkeligt, som at have gymnastik sammen.
Der var lækre toiletter i forskellige størrelser og et smukt pissoir i keramik til drengene.
Lærerne var i frikvarteret placeret på et lærerværelse, højt placeret over skolegården med vinduer under et stort ur, så de kunne holde øje med os, mens vi kunne holde øje med tiden.
I de større klasser blev der leget ”drengene efter pigerne”, kæmpet til hest som ”Posseryg”, byttet glansbilleder, spillet med hønseringe eller klinket ringe.

Ind imellem var man hjemme hos de forskellige kammerater til fødselsdag. Det var spændende at opleve, hvordan de på små udsteder kunne leve fattigt med mange børn. I vores klasse var der tvillinger af hvert køn, så her var hele klassen samlet en gang om året til stor fødselsdagsfest.

Det var stadig her først i 60-erne almindelig med øretæver fra lærerne, dels for at holde justits, men også for ikke have læst lektier kunne belønnes med en ”huskekage”. Noget der for andre i klassen skabte en noget trykket stemning. Vi syntes vel alle det var synd for vedkommende, og følte lidt med det stakkels offer.

Det gik oftest ud over dem, der kom fra fattige kår, men vi andre var ikke fredede. Der var i de fleste klasser nogle, der havde lus, men sjovt nok blev vi næsten aldrig smittede dengang.

Gymnastiksal og idrætsforening.
Den 8. oktober 1960 kunne man indvi en ny flot gymnastiksal og sammen med nye udendørsanlæg til atletik og boldspil inspirerede det hurtigt Knudsker-boerne til at gen-etablere den gamle Knudsker Idrætsforening. Det var specielt gymnastik og badminton, der trak, men også den nyanlagte fodboldbane fik stor tilslutning til en afdeling.

1973: Ny fløj, lærerboliger og idrætsplads.

 2 lærerboliger. 12 klasser, lærer på græs
For at få dækket undervisningsbehovet for den store tilgang af elever, der nu snart var i to spor hele vejen op, blev der importeret unge friske lærere, lokket med lærerboliger placeret rundt omkring skolen til en billig husleje. Nabohuse blev købt og nye boliger bygget.
Det gik lidt stærk med indvielserne, så pedelboligens ene indervæg begyndte at bevæge sig under tømmerrejsningen, da en af håndværkerne kom til at træde på den. Mørtelen var endnu så fugtig så murermesteren selv hurtigt kunne rette den op, med en formaning til "rejseholdet" om ikke at træde på lige den væg ved de efterfølgende spær.
Foruden de faste lærere var der også nogle på "græs". Det var lærerstuderende, der lige skulle ud i marken og opleve, hvordan det egentligt var at undervise. De unge vikarer havde det ikke altid let, for de fleste klasser benyttede disse til at få lidt luft imellem de ellers strenge lærere, så alle i klassen var oplagt til skæg og ballade. Utallige historier kan fortælles om disse oplevelser. 

Klaus Hansen, Hanne Mortensen, Jessie Jepsen og Jens Aagesen danser Twist.

Skolen får inspektør.
Overlærer Knud Anker Madsen stoppede og med de mange ansatte lærere, blev afløseren denne gang ansat som inspektør. Han hed som de fleste ledere på Knudsker Skole også Knud. Denne gang Andersen og kom fra Hjørring.
Knud Andersen gjorde flere nye tiltag, og skolen nåede en storhedstid med mange elever og en stærkt engageret lærerkreds.
Der blev startet en ungdomsskole med tilhørende klub. Her blev det gamle forsamlingshus benyttet til månedlige pigtrådsballer. Det hændte enkelte elever havde fået for meget at drikke, men her kunne Knud så godt finde på at køre dem hjem til forældrene. Det havde en god forebyggende virkning.
Knud Andersen havde næse for både det politiske og det skrevne ord. I mange år lavede han sammen med Bent Wagner en fornem skolerevy "Snorretoppen", hvor eleverne kunne få lov til at opføre sketches, sange og kvikke replikker, der gav hip både til lærerne, lokalpolitikerne, men også til de unge selv.

Skolebus
Til elever fra de to store yderdistrikter blev der nu kørt skolebus. En fra "Smedegårdkvarteret" og en fra område nord fra Sandflugtsvej.
Det var tit en prøvelse for buschaufførerne at køre med de larmende unger. En enkelt gang røg en elev af i et sving, men chaufføren kunne i al larmen ikke høre der blev råbt op om uheldet. Først da bussen var nået frem til skolen, opdagede han det.
Eleven stod pænt og ventede, da bussemanden kom tilbage efter vedkommende. 

Eleverne står klare til indtagelsen af de nye lokaler.

Ny fløj med 4 klasseværelser og to faglokaler.
21. oktober 1962 stod en ny fløj klar med fire klasselokaler og to faglokaler. Et til formning, sang og håndgerning. Det andet til fysik og biologi.
Der var også tænkt på et lille lærerværelse, men da lærerne blev ved med at smutte over gården til de andre på det store lærerværelse, blev dette indrettet til det nye fag special-undervisning.

Denne skole holdt i 20 år, så måtte man igen måtte udvide. I 1983 kom byggede man sidste længe omkring skolegården med et nyt stort lærerværelse, børnehaveklasse og egen biograf.

Gøgeungen Søndermarksskolen.
Der blev ved med at strømme indbyggere til Knudsker Sogn, og til sidst blev det besluttet at bygge en helt ny skole, til eleverne fra "Smedegårdskvarteret", og i 1968 flyttede de første elever ned til Søndermarksskolen sammen med Bent Wagner, der blev inspektør her.

Planer om endnu en skole.
Bornholm fortsatte sin vækst de næste 20 år, hvor man faktisk drøftede endnu en skolebygning i Rønne Syd. Denne gang placeret ved Sagavej efter Peter Ipsensvej. Denne skulle så i første omgang høre under Søndermarksskolen som et anneks. Det blev dog ved planerne. 4)

Skolen blev nedlagt trods elev- og forældreprotester.

Knudsker Skoles endeligt.
Efter kommunesammenlægningen var det Rønne Byråd, der bestemte skoleudviklingen i Knudsker Sogn. Og efter adskillige tilløb traf byrådet i februar 1990 en endelig beslutning om at lukke skolen ved skoleårets udgang 1991. Beslutningen havde været oppe flere gange, hvor skolen var blevet reddet med 10 for og 11 imod en lukning, men i februar efter en nyvalgt kommunalbestyrelse, skiftede flertallet til 11 for, og eleverne blev fordelt på de tre andre skoler i Rønne, og dermed var det slut for ”Skolen på Bakken”.

Kilder:

1)      Sct. Knuds kirkes menighedsråds jubilæumsskrift 2003

2)      Ø-arkivet

3)      Arne Madsens notater

4)      Forslag til Kommuneplan 1985-89, Rønne Kommune.