Film10

Nedenstående projekt omhandler et spillefilmsprojekt (fiktion), der forløb i efteråret 1995 i en 10. klasse, som havde "Kunst og Kultur" på linie. Projektet udviklede sig utroligt positivt og løftede eleverne både i selve filmprojektet, men gav dem også en selvtillid der smittede af på resten af skoleforløbet og ikke mindst en oplevelse for livet. Derfor denne offentliggørelse så andre også kan springe ud i det. Jeg er gerne behjælpelig.

Dette materiale og filmen kan rekvireres via e-mail.

Projektet forudsætter selvfølgelig engagerede lærere og elever, men kræver også stor tålmodighed, selvdisciplin og at eleverne er parat til at sidde stille og vente mens andre gør sig klar eller færdige med deres arbejdsområde. Et filmhold arbejder ikke demokratisk med sociale hensyn, men er hierarkisk opbygget med magt, ansvar og arbejdsområder placeret i et fast mønster.

Dette filmprojekt havde som overordnet to hovedformål:
- at lære eleverne hvordan en arbejdsplads i det virkelige liv fungerer.
- at få eleverne til at forstå films virkemidler ved selv at producere.

Baggrund, forudsætninger og forløb.
Efter at have arbejdet med videofilm i undervisningen siden 1982, i dansk, mediekendskab, filmkundskab, fik jeg med 10. klasses tilvalgslinie Kunst- & Kultur mulighed for at afprøve et større projekt i form af en rigtig spillefilm.

Ved hjælp af Rønne Kommunes undervisningskonsulent Erik Dalhøj var jeg kommet i kontakt med Herlev Videoværksted, der dels rådede over professionelt optage- og redigeringsudstyr og samtidig havde en medarbejder Ronald Andersen, som havde prøvet at lave film med andre skoleklasser i Københavnsområdet og virkede som en god sparringspartner til mit temperament.

Der aftaltes en foreløbig plan, hvor Ronald Andersen skulle komme over og introducere projektet i oktober, og hvis eleverne her var med på at yde den ekstra indsats et filmprojekt ville kræve, ville de i november blive ansat i forskellige jobs på filmholdet, for så at filme i december måned.

Alt forløb efter planen, og filmen blev sammenklippet af tre elever og Ronald Andersen i Herlev, hvorefter resten af klassen ankom tre dage efter til en forpremiere.

Premiere og priser.
Den endelige "verdenspremiere" fandt sted i en rigtig biograf, "Rønne Bio" fredag den 12. januar 1996. Biografdirektør Mogens Petersen var meget imødekommende overfor vores store ønske og efter en afprøvning af Bornholms Amtscentrals videoprojekter i biografen, blev vi overbevist om, at vi ville have denne oplevelse med. Her fik eleverne også mulighed for at nominere og overrække en "Gylden Åkande" til bedste filmmand og skuespiller. Skolens logo er en åkande. Der blev også produceret 20 plakater, som blev hængt op i byens andre skoler.

Da mange elever gerne ville have et eksemplar af videobåndet, fik vi fremstillet 30 eksemplarer i bedste kvalitet hos et professionelt selskab i København. Omslaget "coveret" blev fremstillet på BACs fotokopieringsmaskine i farver.

Stort arbejde det hele værd.
Det har været en fantastisk oplevelse at lave denne spillefilm, og selv om det er et stort projekt, der kræver entusiasme og engagement ud over det sædvanlige for en skoleklasse, synes jeg, det har været det hele værd. Med dette materiale er det mit håb, at andre får lyst til og mulighed for at gå i gang med lignende projekter.

Retur

Planlægning af forløbet.

Forløbet kan inddeles i tre hovedfaser, der i god tid bør afsættes på klassens årskalender. Eleverne kan så bedre bede om fri fra et fritidsjob eller idrætsaktivitet og lærerkolleger kan tage højde for den manglende undervisningstid eventuelt ved en bytning af timer.

1. Optakt: Præsentation af et filmholds arbejde og det at lave film. Evt. filmmanuskript. (1 dag)

2. Ansættelse af filmhold og skuespillere. Finde egnede locations. (2 dage)

3. Filmoptagelser. Redigering. (1 uge)

Dagene bør reserveres fuldt ud, da deltagere må være helt fri for andre forpligtigelser så som fritidsjob, lektier og al anden undervisning. Egentligt bør filmproduktionen betragtes som en slags lejrskole, hvor man er væk fra skole og helt kan hellige sig denne. Her er det altså bare en film.

Det er vigtigt at alle: elever, forældre og involverede lærere og skoleledelse er enige om dette, idet filmarbejde er et fuldtidsjob, med sin egen tidsrytme afhængig af optagelsernes forløb.

Foruden disse store mundfulde må der arbejdes løbende med manus, planlægning, presse osv.

10. A´s planlægning så i 1995 sådan ud:

Tirsdag den 10. oktober (optakt):

- Præsentation af et filmholds arbejde

- Råskitse til et manuskript. (Synopse)

- Etablering af filmselskab.

Derefter. Fortrinsvis uden for skoletid:

Filmproducer, regnskabschef og PR-chef vælges.

Endelig synopse vedtages. Manuskript udarbejdes.

Rolleliste med hvem vi har brug for ud til foreninger, presse mm.

(Godt en måned efter - ansættelser)

Mandag og tirsdag den 20. & 21. november:

Ansættelsessamtaler med ansøgere til filmholdet.

Research på aktuelle locations.

Prøvefilmning af skuespillere.

Derefter. I de involverede elevers fritid:

Læseprøver, kostumeprøver, produktionsplan, rekvisitforberedelser foretages.

(fjorten dag efter- filmoptagelse)

Mandag - fredag, 4. - 8. december.

Prøveoptagelser. Optagelse efter produktionsplanen med fuldt hold og skuespillere.

Derefter. 3 elever rejser med konsulenten til København:

Klippearbejde, lydmix, fortekster og credits.

Onsdag den 13. december.

Kl. 19.00: Hele klassen til intern forpremiere i Herlev Bio.

Retur

Manus

En god film bygger selvfølgelig på en god historie. Derfor er dette punkt væsentligt for at få en god film. Dette er indlysende, men bør alligevel nok understreges igen og igen. Man kan med fordel gennemgå den klassiske berettermodel (Dramaturgimodellen, bilag C) med eleverne inden filmprojektet starter, eventuelt i forbindelse med gennemgangen af denne eller en anden film, en novelle eller lign.

En måde at komme i gang på er at bede eleverne skrive nogle udkast til en historie. Forud er det godt at have en snak om, hvilket tema filmen skal beskæftige sig med, og hvilket budskab der skal ud. Det er væsentligt at gøre opmærksom på de begrænsninger, der er økonomisk og geografisk samtidig med, de fordele man har rent lokalt og gennem klassens forbindelser.

Elever fra i 10. A havde leveret fem udkast til en historie, men de blev alle kritiseret for at være for "tynde" på mødet mellem klassen, konsulent og lærer og dermed kasseret. Det skal man have mod til at erkende, da historien er vigtig, jvf. ovenfor.

"Pigen med Håbet" blev til i en klassesnak i løbet af et par timer. Mange ting blev kastet op på bordet godkendt eller forkastet, til man havde den løse historie og fundet hvilke steder handlingen skulle foregå i. Alt blev løbende noteret ned af en elev, der renskrev resultatet til dagen efter, hvorpå elverne fik en foreløbig synopse. (Bilag A) Denne blev så endelig justeret og godkendt (Bilag B) og en lille arbejdsgruppe (forfattergruppe) på tre elever blev nedsat for at udskrive et manus.

Det kan anbefales at benytte sig af en pc´er da der skal rettes/tilføjes/strammes op adskillige gange.

"Pigen med Håbet", forelå i 9 udgaver inden den var færdig. Noget af det sidste der tænkes på er hvordan overgangene mellem scenerne kan komme til at hænge sammen, når filmens skal klippes sammen. F.eks. glider Nanna fra Rasmus i scene 3 videre ned i en stol i scene 4. Knallertlyden i scene 29 fortsætter i scene 30.

Også filmens optakt (anslaget) er vigtig for at få publikum på "krogen" straks.

Et manus er delt i to halvdele hvor venstre side fortæller hvad kameraet skal filme og en højre del med replikker. (bilag D)

Retur

"Pigen med Håbet" vist gennem berettermodellens faser.

(Berettermodellen bilag C)

Anslaget:

En narkoman kommer til Rønne, bliver indkvarteret på hotel, men hvad så? Hvordan vil hun begå sig herovre, hvad siger bornholmerne til en narkoman, osv.osv.

Præsentation:

I scenerne på værelset og på havnen blotlægges begge hovedpersoners baggrund.

Uddybning:

I Rasmus´ hjem opleves moderen holdning overfor Nanna, der er stærkt afhængig af stofferne.

Point of no return:

Rasmus tager Nanas parti, forlader hjemmet med Nanna.

Konfliktoptrapning:

Rasmus i konflikt med faderen, der tager afstand fra pigen. Nanna begår indbrud i Rasmus´ hjem.

Klimaks:

Rasmus overrasker faren og Nanna. Rasmus får sat faren på plads, men må samtidig erkende at for en narkomanen går fixet forud for alt!!!

Udtoning:

Rasmus må erkende at kærligheden for ham betyder alt!!!

Retur

Filmens budskab - efterbehandling:

Filmens budskab har været, at vise hvordan forskellige mennesker i et mindre lokalmiljø reagerer på mødet med en narkoman og stiller spørgsmålet er vi parate og kloge nok til at takle dette voksende problem?

Personerne der i filmen forsøger sig er:

- Portieren, der forsøger at gardere sig med at få pengene forud, men hvad er hans holdning efter at have haft en narkoman som gæst?

Apoteksassistenten, der står tvivlende om udlevering af narkotiske stoffer er rigtigt?

Moderens totale afvisning af narkopigen samtidig med omklamring af sønnen.

Faderens dobbeltmoral, som officielt tager afstand fra narkopigen, men godt vil udnytte hende seksuelt.

Rasmus, der har troen på at kunne hjælpe en narkoman ud af helvedet ved hjælp af kærlighed og tillid.

Men:

Hvordan behandler vi narkomanerne?

Hvordan tager vi fat på dette voksende problem?

Retur

Udstyr:

Videokamera: Til filmproduktion benyttes kun ét kamera. Det bør til gengæld også være af god kvalitet. Kameraer er i rivende udvikling, men prøv at tag hensyn til de redigeringsudstyr der senere skal benyttes så unødig overspilning undgås.

Mikrofon: Mikrofonen på kameraet kan undtagelsesvis benyttes. En god retningsbestemt mikrofon der sidder på en rimelig let boomerstang er løsningen. Rådes der over flere mikrofoner må der tilkobles en mixer.

Monitor: Et lille farvefjernsyn placeres gerne højt på et stativ, så flere kan følge optagelserne og instruktøren, efter en tilbagespoling, kan se om optagelsen er kommet "i kassen".

Stativ: Generelt benyttes stativ til samtlige optagelser. Sørg for at stativet står stabilt.

Dolly Til filmproduktion benyttes glidende kameraføring meget. Kan lejes for 2-3.000 kr., eller selv bygges i metalsløjd af letvægtsskinner og vogn, men interimistisk "dollyer" kan med lidt fantasi også findes. (f.eks. rullestol, svajercykel, sækkevogn)

Kran: Kran kan bygges efter vægtstangsprincippet (vippebrønd). Kan erstattes af forskellige former for lifter, som kan lånes i erhvervslivet.

Lys: To "rødhætter" og et par små spots kan anbefales. Af filtre kan anbefales soft/diffuseringsfilter, et daglysfilter og et par effekt filtre. Der belyses tit indirekte med flamingoplader eller og for at modvirke et skarpt sollys. En økonomisk nødløsning kan være at skifte værende pærer ud med højere watt.

Klaptræ: Egentlig klaptræ benyttes ikke til video, hvor lyden i forvejen ligger synkront, men en tavle med angivelse af scenenummer og optagelse er nødvendig. Se bilag.

Fotoapparat: En hver professionel produktion har tilknyttet en still-fotograf, hvis opgave det er løbende at tage faste billeder (stills) til brug til presse, udstilling, plakat, cover osv.
Billederne tages bedst med et spejlreflekskamera, hvor tid og blænde kan reguleres. Der fotograferes uden blitz, da lyset skal være det samme som på filmen.
Billederne bliver i professionelle film brugt til udstilling, presse og plakater. Men for en skoleklasse kan det nu også være sjovt at have de forskellige scener eller bare sjove episoder under produktionen foreviget til senere brug.

Retur

Præsentation af et filmholds arbejde

På et filmhold er der mange forskellige funktioner. Nogle med større kompetence, end andre, men alle er lige vigtige forstået på den måde at ingen kan lave film alene. Det kræver et helt hold af engagerede eksperter, der hver for sig sørger for at deres område fungerer optimalt.

For at anskueliggøre indholdet i de 18-20 forskellige jobs på filmholdet for eleverne kan det være en god idé at sætte en hel dag af til at "lege filmoptagelse":

Eleverne præsenteres for en films opbygning. Gerne med en lille kort historie, hvor eleverne får illustreret, hvilke optagelsesvinkler og klip der er planlagt. (Board)

En scene bliver valgt ud og eleverne får filmholdsjobene fordelt tilfældigt imellem sig og der laves kik-på-optagelse, prøveoptagelser, indtil vi synes det ser ordentligt ud, og til sidst optagelser efter rigtige kommandoer:

"Ro i studiet" - "Klar til optagelse" - "Bånd kører" - "Værs´go´" - "Scene 5, optagelse 1".

Når vi mener den rigtige optagelse (måske først nr. 11) er kommet i kassen vælges så f.eks. en krydsklip-optagelse af den samme scene, og til sidst måske en total-optagelse, så eleverne for et realistisk indtryk af hvor lang en proces en optagelse i virkeligheden er, og specielt hvor lang ventetid der er for nogle mens andre må koncentrere sig til det yderste for at optagelsen er hjemme.

Er der stadig fuld opbakning fra alle elever etableres et filmselskab og dagen afrundes med ansøgningsprocedure i forbindelse ansættelse af en bestyrelse (3 elever) og jobbene på filmholdet.

Ansøgningerne skal indeholde personlige data samt motivation for tre forskellige jobs.

Retur

Manus:

Hvis ikke der foreligger et manus kan klassen gå i gang med at udarbejde et sådant.

Efter at have begrænset visionerne til det praktisk og økonomisk mulige kan eleverne opfordres til at komme med små historier, som senere kan omsættes til et manus.

Når den endelige historie (synopse) er valgt nedsættes en mindre gruppe til at udarbejde et egentligt manuskript. En egentlig drejebog med udførlige billedudsnit, kamerabevægelser og tekniske detaljer kan med fordel undværes i skolesammenhæng.

Manuskriptet mangfoldiggøres i ca. 30 eksemplarer.

Når rollelisten er færdig kontaktes foreninger, presse og andre der kan være interesserede i at forsøge sig som filmskuespillere.

De tilsendes den korte synopse, en beskrivelse af rollerne og de betingelser skal kunne opfyldes; de skal kunne prøvefilme den afsatte dag, og gerne være ledige det meste af optageugen, om der satses på afvikling i TV eller andet.

De interesserede skal sende billede, beskrivelse af dem selv med erfaring og baggrund til "filmselskabet".

Retur

Filmproduktionen som virksomhedsprojekt.

Filmproduktionen kan med fordel ske via oprettelse af et firma.

Skolens leder kan evt. være overordnet direktør.

Klasselæreren bør være producent og er dermed filmselskabet og økonomisk ansvarlig.

Eleverne opfordres til at søge en af tre stillinger, der sammen med (direktør og) producent udgør selskabets bestyrelse:

Produktionsleder: Er den der under produktionen forvalter økonomi, optageplan og kontakt med skuespillere og produktionshold for overordnede aftaler. Det er altså produktionslederens ansvar at tilrettelægge optageplan og sørge for at budgettet holder. Produktionslederen er i tæt kontakt med producent og instruktør under hele forløbet.

Økonomichef: Fører firmaet regnskab, hjælper produktionslederen med at holde budgettet.

P. R.-chef (public relation): Har ansvar for al kontakt udadtil: annoncer, pressemeddelelser, forældreindbydelser, orientering til skolen, plakater, foldere etc.

Bestyrelsen drøfter budgettet, ansætter filmhold, ansætter filmskuespillere, løser løbende problemer som ikke egner sig til klassediskussioner.

Når bestyrelsen er sammensat slås stillingerne til filmholdet op, og eleverne i klassen indsender skriftlig ansøgning på tre af stillingerne hver. Ansøgningen bygges op som en rigtig ansøgning med personlig beskrivelse, ønsker, begrundelser og anbefalinger.

Bestyrelsen indkalder alle til personlig ansættelsessamtale.

Der holdes lukket bestyrelsesmøde, hvor alle jobs fordeles og resultatet meddeles eleverne samlet. Enkelte særligt følsomme/skuffede elever bør måske orienteres inden med en særlig forklaring, kabalen skal jo gå op!

Eleverne ansættes på kontrakt. Bilag E.

NB! Det er vigtigt at eleverne forstår, at et filmhold ikke arbejder demokratisk, men er hierarkisk bygget op med kun een beslutningstager, men at alle er lige vigtige i samarbejdet for at få det bedste resultat.

Retur

Filmholdet:

Instruktøren:
Instruktøren har ofte selv skrevet manuskriptet eller også har vedkommende fundet historien så interessant at vedkommende gerne vil være kreativ og kunstnerisk ansvarlig for hvordan historien visuelt kommer til at tage sig ud.
Instruktøren former og vejleder skuespillere, fotograf, lyd og lys til et færdigt kunstnerisk produkt. Instruktøren er med ved læseprøver, valg af locations og den endelige klipning.

Instruktørassistent:
Instruktørassistenten står til rådighed som instruktørens forlængede arm, hjælper med at placerer statister, organiserer større scener med mange medvirkende i det hele taget aflaste og hjælpe instruktøren uden dog at presse egne meninger igennem.

Fotografen:
Fotografens opgave er helt klart at få det billede frem som instruktøren er ude efter for at få historien til at virke. Fotografen kommer med overvejelser omkring belysning, billedudsnit, kamerabevægelser og i visse tilfælde skuespiller placering og scenografi.

Fotografassistent:
Fotografassistenten stiller skarpt for fotografen mens denne arbejder med zoom og bevægelse m.m.
Fotografens job kan være temmelig anstrengende fordi vedkommende skal koncentrere sig en del om billederne, derfor er det også fotografassistentens opgave at hjælpe og aflaste ved flytning af udstyr eventuelt, mens fotografen aftaler nye skudvinkler med instruktøren eller holder en kort pause.
Fotografassistenten arbejder endvidere med kameravedligeholdelse, monitoropsætning, kamerakøreture og kraning.

Lydtekniker:
Lydteknikeren sidder med lydmixer og høretelefon under optagelserne. Hans vigtigste opgave er at få den optimale lyd med på båndet så alle replikker er tydelige og har en tæt lyd, der kan arbejdes med senere. Ligeledes må lydteknikeren sørge for at der ikke uvedkommende eller andre fejl på lyden. Det kræver fantasi og praktisk talent at placere flere mikrofoner i kombination med boomeren, så der er muligheder for lange kameraarrangementer over større områder end der kan boomes.

Boomer:
Det er boomerens opgave at komme så tæt på lydkilden som muligt med en bærbar mikrofon.
Mikrofonen sidder gerne for enden af en lang stang (boomstangen). Boomeren sørger for at styre boomstangen så tæt ned over skuespillerne som overhovedet muligt uden at komme med i billedet.
Boomeren skal samtidig assistere lydteknikeren på alle tænkelig måder.

Belyser:
I samarbejde med instruktør og fotograf placerer belyseren det nødvendige lys. Hvis holdet ikke har en særlig elektriker er det også belyserens ansvar at sørge for den nødvendige strøm til hele holdet og sørge for at ledningerne ikke kommer med i optagebilledet.
Det er tit lidt af en opgave at få placeret lyset spændende og samtidig troværdigt uden at der kommer stativer eller ledninger med i billedet. Belyseren må bruge sit praktiske talent til enten at få lyset til at hænge i loftet med særlige "klemmer" og skruetvinger, tape flamingoplader op skifte pærer osv.
Belyseren skal med ud at se på locations, hvor nødvendig strømforsyning bliver aftalt med ejerne.
Belyseren bør udstyres med en værktøjskasse indeholdende forskellige tænger, skruetrækkere gaffertape, ekstra pærer og sikringer.

Belysningsassistent:
Lyssætning kan af og til være temmelig anstrengende, fordi resten af holdet står og venter, på den næste opsætning, og det så skal gå hurtigt. Problemet kan også være at der skal sættes meget lys op på besværlige steder. Derfor har belyseren en assistent der hjælper med alle opgaver omkring lys, lige fra udskiftning af defekte pærer til kreative ideer ved filtersætning og almindelig oprydning.
Det værste ved belyserfunktionen er, at der ofte er meget ventetid mens selve scenen bliver optaget og der skal altid være mindst én belyser til stede til evt. at rette lys under optagelse.

Grib:
Al teknisk og praktisk materiale er gribbens ansvarsområde. Hjælp med opsætning, nedtagning, pakning af vogn, kamerature på dolly, afløsning på boom, dobbelt boom, reparation af nedbrudt materiale og teknisk oprydning.
Men ......aldrig personlig oprydning af holdets efterladenskaber.

Runner:
Den der hurtigt henter det vi står og mangler, eller er hurtig med en hjælpende hånd. Runneren har egentlig de samme opgaver som gribben, men er uden teknisk ansvar.
Igen .....runneren må ikke udnyttes til at hente personlige ting vi andre ikke gider løbe efter.

Catering:
Da et filmhold ofte kører i "døgndrift" med egne pauser og spisevaner, kan det være en fordel at holdet har en fælles madklub.
Caterene (2 stk.) sørger for at der konstant er kaffe/te og anden væske klar. Endvidere sørger caterne for at der mad klar så pauserne ikke går med at filmhold og skuespillere skal ned til bageren og hente wienerbrød og smørrebrød.
Problemet kan være at cateringfolkene ikke får det samme indblik i filmproduktionen som resten af holdet. Så hvis forstående forældregruppe kan aflaste her vil det være en fordel.

Cateringchef:
Cateringchefen lægger et budget for forplejningen, sørger for opkrævning af madklubsbeløb, indkøb og evt. salg af sodavand etc. Cateringschefen aflægger regnskab med bilag efter forløbet.

Cateringassistent:
Cateringassistenten hjælper cateringchefen med indkøb og forplejning. Holder løbende øje med hvor langt filmholdet er i optagelserne og beregner sammen med instruktøren hvornår pauserne vil være. Sørger for løbende væske til filmholdet.

Scripter:
Det evindelige symbol for filmproduktion er klaptræet. Med videooptagelse hvor lyden i forvejen ligger synkront bruges som regel blot en tavle. Udfyldelse af tavlen er scripterens ansvar.
Registrering af scenenumre, antal optagelser og hvilke optagelser der skal bruges er også scripterens ansvar. Dette føres i klipperapporten. Scripteren registrerer også råbånd.
Scripteren sørger for kontinuitet i optagelserne, ser efter at rekvisitterne står på samme måde i de forskellige kameraindstillinger. Scripteren er med ved klipningen og finder ved hjælp af klipperapporten de klip teknikeren skal bruge i den færdige film. Det er vigtigt at scripteren har ordenssans, skriver tydeligt og er påpasselig med at udfylde klipperapporterne rigtigt, ellers får vi store problemer ved klipningen.

Indspilningsleder:
På TV hedder det regissør, i film hedder det indspilningsleder. Opgaven er at være den at sørge for at filmhold og skuespillere ved hvilke scener der skal optages hvor og hvornår i forhold til den optageplan som produktionslederen har udarbejdet.
Indspilningslederen laver kontakten til location og sørger for at alle rekvisitter (skaffet af rekvisitøren) er på scenen.

Rekvisitør:
Rekvisitøren anskaffer eller sørger for fremstillingen af alle rekvisitter. Lige fra en telefonpæl, en knallert til en armring. Det er også rekvisitørens opgave at få tingene til at fungere f.eks. få en narkonål klippet til.

Kostumier
Kostume/påklæder aftaler med instruktøren tøj til de forskellige scener. Herefter er det kostume/påklæderens ansvar at tøjet bliver anskaffet, opbevaret i poser der viser hvem og i hvilke scener det forskellige tøj skal benyttes.
Under optagelse holder "kostumieren" hele tiden øje med at tøjet sidder som det skal i alle kameraindstillinger, så man undgår at skjorten er knappet på den ene indstilling, men ikke i den anden. Eller om det er vådt, beskidt på den rigtige måde.

Make up:
Sørger i for at skuespillerne er sminket rigtigt til scenen, og at sminken holder. Det er vigtigt at skuespillerne ser ens ud til en scene selvom der går flere dage mellem optagelserne. Mak upen må også samarbejde med belyseren så sminken passer til det ofte kraftige lys. Husk at kamera tit kommer meget tæt på ansigtet i optagelser.

Still-fotograf:
Still-fotografen tager løbende billeder af scenerne lige før eller efter en optagelse. Still-fotografen bør sammen med produceren, produktionsleder og instruktør gennemgå manuset og aftale hvor man på forhånd vil have taget nogle stillfotos.
I "Pigen med Håbet" blev billederne bl.a. benyttet til plakat, presse og cover (omslag til video). Billederne er også gode til efterfølgende at drøfte de enkelte sceneoptagelser/oplevelser.

Retur

Ansættelser af filmhold og skuespillere.

Filmhold:

Hver elevansøgning indeholder tre forskellige jobønsker på filmholdet. Ansøgerne bliver kaldt ind efter en mødeliste til samtale med "bestyrelsen". Der tages udgangspunkt i erfaringer, engagement, samarbejde visioner. Samtalen varer 15-20 minutter.

Alle elever møder på aftalt klokkeslæt hvor der gives motiveret afslag og ansættelser i de søgte stillinger. Der laves ansættelseskontrakter med de ansatte. Bilag E.

Skuespillere:

Skuespillerne har fået tilsendt en side af det endelige manus og lært det udenad.

Filmholdets optagehold indøves til optageprocedure.

Skuespillerne er tilsagt med 30 minutters mellemrum og modtages af filmholdets folk der "plejer" dem i hyggelige omgivelser. Kaffe og småkager.

Prøvefilmningen består af tre dele: - han/hun fortæller lidt om sig selv til kameraet.

- der optages den tilsendte manusside (sammen med statister)

- der optages en uforberedt side.

Skuespilleren for besked om at høre nærmere de næste dage.

Når alle optagelser er i kassen ses de af alle elever og endelig casting besluttes. Her har selvfølgelig instruktøren en afgørende indflydelse.

Læseprøver:

Møde aftales med skuespillerne, hvor manuset bliver uddelt sammen med en kontrakt, der fortæller om pligter og rettigheder. Bilag F.

Læseprøver bliver aftalt. Ved den første læseprøve læser instruktøren manuset op med kommentarer. Lærer bør være til stede som observatør og rådgiver.

Ved de næste læseprøver læses replikker af skuespillerne, handlingen af instruktøren.

Ved de sidste læseprøver spilles uden manus og forskellige bevægelser gennemprøves.

Kostume/påklæder: Taler med instruktøren om hvordan skuespillerne skal se ud og kan med fordel dukke op ved en af læseprøverne og få løst de største problemer med at anskaffe tøj her. Bilag G.

Locations:

Producer, lysmand, instruktør og fotograf tager på research for at finde de bedst egnede locations. Tag eventuelt nogle alternative muligheder hvis noget uforudset skulle komme, så produktionsplanen altid kan holde.

Alle ansvarlige for locations bliver grundigt instruerede om at det er en spillefilm, hvor optagelserne vil tage lang tid, vil sætte kunstigt lys op og fylde meget.

Producer udarbejder en locationsliste. (Bilag: H. Location Check Liste.)

Lysmanden checker muligheder for strømforsyninger.

Rekvisitør:

Instruktør udarbejder sammen med rekvisitør en liste over hvad der skal bruges hvor og hvornår. Bilag G.

Retur

Produceren udarbejder en produktionsplan.

1. Ud fra locationslisten og manus findes ud af hvilke scener der skal foregå de forskellige steder.

2. Find ud af hvor mange optage-sekvenser hver scene indeholder.

3. Tag hensyn til særlige rekvisitter (bilag G), der kun kan benyttes få dage.

4. Skuespillerne må så vidt muligt indrette sig efter planen, men tag lidt hensyn.

5. Planlæg efter at alle optagelser på en location bliver lavet samlet der.

6. Efter forespørgsel på involverede og ansvarshavende på locations underrettes disse skriftligt!

7. Ud fra den endelige produktionsplan laves dagsprogrammer. (Bilag K og L)

Disse kan justeres løbende. Sørg for at alle implicerede får det gældende!

Retur

Optagelse på location.

Produceren kontakter altid location dagen før.

Alle møder præcist på det angivne mødetidspunkt.

Indret et lokale/område hvor der kan sminkes, hygges, snakkes, slappes af.

Tag specielt hensyn til skuespillerne, der skal huske tekst og leve sig ind i rollen.

Udvis ordenssans, hjælp hinanden med at lægge på plads, rydde op.

Respektér hinandens ansvarsområde. Rør ikke udstyr de andre har ansvaret over! Kamera, lyd, lys...

Find stikkontakter. Medbring altid ekstra dåser og forlængerledninger.

Plasér kameraet det ønskede sted. Eventuelt kran, skinner, gør plads for dolly.

Sæt farvefilter efter det lysforhold der er/ønskes. Sæt hvidbalance. Stil evt. blænde.

Zoom ind i nærbillede på motivet, stil skarpt. Herefter kan frit vælges billedudsnit.

Aftal med boomeren hvor langt denne kan bevæge stangen. Plasér evt. faste mikrofoner.

Instruktøren bestemmer altid. Men vil godt lytte, hvis der er tid til det.

Respektér altid ordren: "Ro i studiet, klar til optagelse".

Scripteren fører tavlen, men siger også til "lyd" hvad der står på tavlen når den vises til kamera.

Når der optages, så optages der, og det betyder fuldstændig ro indtil instruktør siger: "Tak".

Husk 10 sekunder til indløb og 10 sekunder til efterløb på optagebåndet.

Scripteren udfylder klipperapporten løbende.

Alle bliver på deres pladser indtil instruktøren har godkendt (set) optagelsen.

Retur

Optagelsesforløb:

1. Et kik på forløb.

2. Flere prøver hvor kameraet følger billedet uden optagelse af bånd.

3. Der tages evt. et still-billede.

4. Der optages løbende på råbåndet. Alle optagelser opbevares.

5. Optagelsen vises efter hver optagelse på monitor indtil instruktøren (fotograf og lyd) godkender.

Retur

Ordkoder: (kommandoer der starter en optagelse)
Instruktør: "Ro i studiet".

Instruktør: "Klar til optagelse".

Instruktør: "Bånd kører".
Lyd eller kamera svarer: "Bånd kører".

Instruktør: "Værs´go".

Scripter foran kamera med klaptræ: "Scene nr. --, optagelse --."
(Optagelsen slutter med at instruktøren siger: "Tak".)

Retur

Klipning af filmen.

Der tages kopi af alle klipperapporter, der lægges efter optageforløbet og hæftes sammen.

Originalerne lægges ordnet efter manuskriptet.

Udfra klipperapporterne vælges de optagelser, der skal bruges til filmen.

Spolefilm blev klippet bogstaveligt med en saks deraf udtrykket, men med videofilm klippes elektronisk dvs. man kopierer de ønskede optagelser af båndet fra en videomaskine til en anden.

Start med at lave ca. 30 minutters sort indkøring før filmstart på masterbåndet.

Filmen startes med titel og sluttes med sluttekster kaldet credits. Disse kan lægges over filmens billeder, men skal så lægges samtidigt.

Efter klipning af billeder og rålyd kan der suppleres med effektlyde, musik osv. på lydspor 2.

Her kan det være en god idé hvis klassen selv kan producere et filmtema, en sang o. lign.

Retur

Kopiering/cover

Ud fra Masterbåndet kan der laves kopiér til de elever der er interesseret. Det kan med fordel gøres hos professionelle firmaer for under 50 kr. Hvis man er interesseret i et smukt produkt kan coveret laves på BAC ´s farvekopieringsmaskine, vha. et stillbillede og en transparent med den ønskede tekst på.

Husk at sende Masterbåndet anbefalet! Tag evt. en kopi inden.

Retur

Still-billeder.

Det er en god idé at tage et billede af hver scenes "højdepunkt". Disse tages umiddelbart før optagelse. Dvs. efter prøverne. Markér i manuset hvor det ville være passende og giv opgaven til en bestemt, der så har dette ansvar. Billederne kan senere masseproduceres til interesserede elever, men kan også benyttes som udgangspunkt ved samtaler om filmen senere.

Still-billeder bruges af professionelle filmfolk bl.a. til reklame, plakat, cover, udstillingsvinduer.

Hvis klassen har lyst til at lave plakater kan disse fremstilles v.h.a. et still-billede og en transparent med den ønskede tekst på BAC´s farvekopimaskine.

Retur

Faktiske forløb af videoproduktionen: "Pigen med Håbet"

Tirsdag den 10. oktober

8.10: Lærer og konsulent gennemgår for klassen:

- Arbejdsgangen for en filmproduktion.

- Filmholdets arbejdsopgaver.

- Manus opsætning

16.00: Da de indkomne forslag til manus (3 stk.) alle bliver bedømt for tynde kasserers de og man bliver enige om at lave et her og nu manus efter brainstormmetoden:

Historie bliver til ved at eleverne kommer med forskellige forslag til en overordnet historie: (personer, handlingsforløb, scener, rekvisitter) der efter åben diskussion bliver forkastet eller accepteret. De godkendte elementer i historien bliver undervejs nedskrevet af en elev (Pia), der renskriver den hjemme til godkendelse af klassen, lærer og konsulent. Bilag A.

18.00: Evaluering/konklusion.

Elever, lærer og konsulent drøfter åbent dagens forløb og man er parat til at yde den indsats der nu tegner sig for klassen. Nogle laaange dage med hårdt og surt slid, men belønningen om en film man godt kan være bekendt at vise frem for offentligheden.

Man bliver enige om at etablere et filmselskab med 3 elever, foruden lærer og konsulent i bestyrelsen. Ansøgningerne til bestyrelsesjobbene: filmproducer, regnskabschef og PR-chef skal være lærer i hænde senest fredag den 13. oktober.

Ansøgningen skal indeholde: Personlige data, motivation og erfaring.

20.00: Lærer og konsulent holder møde, hvor det overvejes om klassen vil være i stand til fortsætte projektet. Specielt om hvem der vil løbe foran og "trække læsset". Begge skønner at eleverne stadig virker meget engagerede. Flere udtrykte ønske om at ville "arbejde i døgndrift".

Efter at set hinanden dybt i øjnene "springer vi ud" og planlægger det videre forløb i detaljer.

23. oktober:

Ansøgere til: Filmproducer, regnskabschef og PR-chef indkaldes til samtale hos lærer og efter telefonkonference med konsulent ansættes: Pia som filmproducer, Anne som regnskabschef og Mie som PR-chef.

Endelig synopse vedtaget. Bilag B. Filmens (foreløbige) arbejdstitel bliver "Pigen med Håbet".

Rolleliste med hvilke skuespillere vi har brug for sendes ud til teaterforeninger, presse mm.:

(Bilag med pressemeddelelse)

Ansøgere skal vide at:

der satses på afvikling af en eller anden form på TV.

der prøvefilmes eftermiddag den 21. november

man skal stå til rådighed i 4 optagedage: 5. 6. 7. og 8. december

Ansøgning skal indeholde:

Billede,

en beskrivelse af pågældende, erfaring, baggrund og motivation for den ønskede rolle.

Ansøgningen skal være Aavangsskolen i hænde fredag den -------(Bilag med annoncen)

Klassens elever får besked på at lave en ansøgning indeholdende tre forskellige jobs på filmholdet.

Ansøgningen skal sættes op som en realistisk ansøgning til et firma (filmselskab), og lærer gennemgår for klassen generelt hvordan en ansøgning skal se ud. (Bilag)

Alle ansøgninger skal være lærer i hænde ---------------------

En forfattergruppe (Pia, Wanja og Karina) bliver nedsat til at skrive kladden til det egentlige manuskript ud fra vores synopse. De arbejder uden for skoletid.

Kladden bliver afleveret til lærer der på grund af tidnød selv skriver det ind på EDB i weekenden under filen "Håbet 1". Forskellige udgaver cirkulerer nu mellem elever, lærer og konsulent til den endelige udgave, der bliver skrevet på filen: "Håbet 9".

Det skal bemærkes at det ikke er små-ændringer der sker undervejs, men opstramninger, helt nye ideer, overgange og sceneklip ja, alt bliver vendt og drejet.

Mandag den 20. november:

8.00: Ansættelsessamtaler med ansøgere til stillinger på filmholdet (eleverne).

Bestyrelsen (dvs. 3 elever, lærer og konsulent) har indkaldt ansøgerne der hver har fået en mødeliste, hvor samtalerne er beregnet til 15-20 minutter.

Der gås hårdt og professionelt til ansøgerne for at sikre at de bedste bliver placeret på de rigtige pladser. Altså ingen pædagogiske hensyn.

Der høres om ansøgerens holdning til at indordne sig, om indstilling til de tre ønskede jobs og visioner om stil og indhold til filmen. Eleverne i bestyrelsen får også en samtale til deres ønsker.

En af eleverne (Mie) vil gerne forsøge sig som skuespiller ved prøveoptagelserne i morgen, dette bliver accepteret, men foreløbig bliver hun ansat på filmholdet som scripter.

15.00 Alle elever møder til motiveret afslag og ansættelse i de søgte stillinger.

Ansættelsesaftale underskrives (bilag E).

Eleverne sættes nu helt ind i deres fremtidige arbejde, og der planlægges til i morgen.

Bl.a. kontakter indspilningslederen de forskellige indehavere af de locations vi skal besøge i morgen, og bliver instrueret i brugen af en "Location Check Liste". (Bilag H)

Tirsdag den 21. november:

8.00: Research på aktuelle locations.

Instruktør, fotograf, scenograf, rekvisitør, indspilningsleder og belyser deltager.

Indspilningsleder noterer (Location Check Liste), belyser bemærker strømforsyningsmuligheder.

Der køres i to biler først til fire småhavne på vestkysten: Sorthat, Helligpeder, Gines Minde og Vang. Derefter til nordkysten for at have et alternativ i tilfælde af stærk vestenstorm. Det besluttes at benytte Helligpeder og som alternativ Sandvig Havn.

Da indspilningslederen mener at apoteket lød mindre begejstrede i telefonen bliver det bestemt at kun konsulenten, instruktøren og indspilningslederen går ind i butikken for at researche og lave aftale. Det bliver aftalt at vi her kan komme og filme mellem 6.30 og 9.00, hvor der lukkes op for almindelige kunder.

Derefter besøges: Café 66, Sverres Small Hotel og til slut en elevs (Cathrine) hjem. Alle locations findes perfekte og alle implicerede er blevet grundigt instruerede om at det er en spillefilm, hvor optagelserne vil tage lang tid, vi vil sætte kunstigt lys op, fylde meget osv.

15.00: Prøvefilmning af skuespillere (hentet udefra).

De skuespillere der har henvendt sig som interesserede har fået aftalt et tidsrum til en prøveoptagelse og fået en side fra manuset som de er bedt om at lære udenad.

Det meste af filmholdet medvirker i de rigtige jobs, med kamera, klaptræ, boomstang, lys osv.

Ledige elever hjælper med at modtage "gæsterne", servere kaffe og forberede dem til prøven. Det er meget vigtigt at alle er seriøse og professionelle i deres optræden, ikke mindst for at give skuespillerne optimale betingelser ved prøven, men også for at lægge et godt arbejdsklima lige fra start.

Skuespillerne starter foran kameraet med at fortælle lidt om sig selv til kameraet, derefter spilles den forberedte side evt. sammen med en elev fra holdet. Til slut spilles en side uforberedt "fra bladet". Når optagelserne er i kassen får skuespilleren besked om at høre nærmere inden for et par dage.

Der var flere gode til hovedrollerne. Men efter nogen diskussion enedes man om at Mie skulle have den kvindelige rolle og Niklas fra Østermarie, der for øvrigt var arbejdsløs skulle have den mandlige hovedrolle. Nogle af birollerne kunne ikke besættes tilfredsstillende og man aftalte selv at finde nye emner indenfor to dage.

De udtagne skuespillere skriver også under på en aftale. Her er det vigtigt at få præciseret forskellige rettigheder og krav da skuespillerne normalt hentes helt "ude" fra. (Bilag F)

Efter endelig Casting (besættelse af roller) aftalte instruktøren læseprøver med skuespillerne efter følgende plan:

1. instruktør fortæller, gennemgår manus.(lærer deltager som vejleder)

2. instruktør leder læseprøver med skuespillerne.

3. skuespillerne gennemspiller de enkelte scener i detaljer.

Kostume/make up foretage kostumeprøver med castede skuespillere i samarbejde med instruktør.

Produktionsleder udarbejder produktionsplanen. (bilag J)

Rekvisitør indsamler og registrerer rekvisitter.

Mandag den 4. - fredag den 8. december.

(Optagelsesugen)

Mandag den 4. december

Udstyr præsenteres.

Eleverne bliver præsenteret for det professionelle optageudstyr, og der holdes teoretisk kursus i klasselokalet for hele holdet.

Madklub.

Der holdes for første gang fælles frokost for hele klassen i den oprettede madklub. Her har eleverne hver indskudt 300 kr. hver i en pulje så cateringafdelingen kan planlægge og købe ind. Kaffe og saftevand er gratis, mens sodavandene sælges med en fortjeneste der går ind i madbudgettet. De to cateringfolk arbejder nu kun perifert med selve filmoptagelserne. Dvs. oplever kun denne atmosfære når de afleverer mad eller henter brugt service. Noget begge bagefter fandt lidt kedeligt selv om begge på forhånd havde gået ind i denne arbejdsopgave med stor entusiasme. En bedre løsning kan være at inddrage forældre mere og lade cateringafdelingen være omkring optageholdet, hvor der tit manglede "serveringsfolk" til løbende at holde kaffekopper, saftevand og håndmadder tæt på den kværnende optagemaskine.

Tekniske prøveoptagelser.

Efter frokost blev der holdt et praktisk kursus med tekniske prøveoptagelser med to af skuespillerne, så at produktionsholdet fik taget hul på produktionsformen og teknikken. Samtidig indøves ordkoder til igangsættelse af prøve og optagelse (bilag)

Det hele (inkl.. kran og skinner)afprøvedes i en sidste forproduktion nede i metalsløjdslokalet.

Sidste check.

Samtidig færdiggjorde produktions- og indspilningslederen produktionsplanen endeligt. De forskellige locations blev checket telefonisk eller med en sidste research.

Rekvisitter, makeup, kostume blev pakket og gjort klar. Til sidst blev hele teknikken pakket og gjort klar i bussen til næste dags optagelser.

Reception.

19.00-21.00: Holdt vi reception i klasselokalet hvor skuespillere og filmhold blev præsenteret for pressen. Forældrene blev også inviteret. (Pindemadder, snacks, hvidvin og vand)

Tirsdag den 5. december

Optagelse efter produktionsplan med fuldt optagehold og skuespillere.

Tirsdag: 8.00 Holdet mødtes på "Sverres Small Hotel", til de første optagelser. Der skulle optages i gangen, ved receptionen, trappen og i et værelse. Vi fik lov til at benytte en stor spisestue til depot/venterum/omklædning/spisning/sminkning mm.

Om aftenen fik vi stillet en lift op så vi kunne få dagslys ind på værelset på 2. sal. Tilladelse blev indhentet fra politiet der forlangte afmærkning.

4.00 Sidste optagelse godkendt. Oprydning og alt pakkes ned i biler

Planlagt mødetidspunkt på Bornholmstrafikken udskudt en time.

Onsdag: 10.00 alle mødt på Bornholmstrafikkens Café 66. Om eftermiddagen flyttes optagelserne ned i stueetagen hvor der optages på toilettet og gangen udenfor.

Det planlagte store skilt med: "Velkommen til Bornholm" eksisterer ikke! i hvert fald bliver det nu kun benyttet til menureklame for Café 66´s tilbud. Efter forskellige diskussioner findes der frem til at benytte det lille skilt der hænger oppe i loftet umiddelbart for enden af landgangsbroen, og benytte skæve kameraoptagelser visende pigens ankomst til Bornholm. Vi er ved at komme i tidsnød for færgen er på vej ind så der satses på én optagelse, hvor publikum bliver gennet væk. Vi mener ikke man kan lade tilfældige mennesker indgå i en film uden de alle er indforstået (blevet spurgt) derfor vælges denne løsning.

Der ryddes op og pakkes allerede klokken 23.30.

Torsdag: 8.00. Alle mødes på skolen, hvor vi foruden elever og udstyr også skal have en telefonpæl med til Helligpeder. Vinden er heldigvis østen så den lille havn ligger dejligt i læ. Alle elever er dog godt klædt på da det er bidende koldt.

Af havnefogden har vi fået lov at benytte et lille hus hvor der er lidt opvarmning og hvor der er mulighed for at lave kaffe. Den varme mad bliver kørt derop af en forælder.

Under aftenoptagelserne begynder det at sne, hvad der gør det muligt at lave et stort totalbillede af hele havnen når vi benytter alt vores lys. Den 20 cm tykke sne giver dog en del problemer når der pakkes klokken 01.00.

Fredag: 7.00 optagelser på Rønne Apotek. Da optagelserne tager lidt længere tid end beregnet må vi fortsætte mens der begynder at komme kunder(de to i filmen er statister). Vi sætter to vagter ud og holdet standser så optagelserne når der kommer kunder der skal betjenes. Alligevel virker den ene af de fem ekspedienter stærkt utilfreds med filmoptagelserne så vi bliver enige om ikke at være alt for kritiske med godkendelserne.

Før gadeoptagelserne sker uden for. Ser vi at to forretninger på grund af det tidlige klokkeslæt endnu ikke har tændt for deres juleudsmykning, de bliver derfor først kontaktet.

Til middag tages der hjem til den elev (Katrine), hvor optagelser til Rasmus´ hjem skulle foregå. Her optages der i stuen, køkken, gang og til sidst på toilettet. Der er planlagt fest efter sidste optagelse men da de fleste elever er for trætte aflyses denne, men enkelte tager i byen for at afreagere på afslutningen af en stresset, presset uge.

Lørdag:

Konsulent returnerer med udstyr og vogn til København sammen med klippeholdet, og klippearbejdet påbegyndes med konsulenten som teknikker.

Instruktøren sidder med manuskriptet.

Scripteren har klipperapporterne, som viser hvilke optagelser der ligger hvor på båndene.

Lydteknikeren laver baggrundsmusik v.hj.a. keyboard, guitar mm.

Endelig rulletekst faxes derover.

Onsdag den 13 december.

Resten af holdet ankommer til Herlev Teaterbio til en intern premiere.

Bagefter forskellige relevante ekskursioner.

Efter aktiviteter:

Masterbåndet sendes til kopiering af:

30 forudbestilte VHS-bånd (PRO GRADE),

3 S-VHS bånd

og en Betacam-kopi til TV 2/Bornholm.

Stillbilleder sat i katalog med muligheder for elevbestillinger.

Tirsdag den 2. januar (1. skoledag)

Efter at have drøftet med eleverne (specielt hovedrolleindehaveren) om det var en idé at vise filmen for offentligheden blev det besluttet først at kontakte direktøren for Rønne Bio for at høre om vi kunne få lov til at vise den i en rigtig biograf.

Direktør Mogens Petersen viste sig at være en meget positiv og behagelig samarbejdspartner. Vi fik lov til at afprøve BAC videoprojektor og selv om vi kun havde en foreløbig VHS-kopi af filmen blev billedet på lærredet forbavsende godt. Vi undersøgte biografens lydanlæg og fandt at det kunne forbindes med videoprojektorens v.h.a et par kabler.

Da vi regnede med ca. 30 betalende publikummer og udgifter til videoprojektoren, blev det aftalt at tage 20 kr. i entré, hvor vi så hver fik en tier. Han betalte moms og coda til gengæld havde han så den sædvanlig indtægt ved sliksalget.

Alle tænkelige poster blev fordelt mellem eleverne: Billetdame, dørmand, piccolo, plakat ansvarlig, lydmand, opstiller osv.

Det blev besluttet at bruge nogle ældre Rønne Bio-billetter, som Mogens Petersen havde liggende, for at få det til at ligne den rigtige vare så meget som muligt.

Plakater:

Ud fra et af still-billederne blev der fremstillet

20 A3 plakater til ophæng på skoler, gymnasier og erhvervskoler i byen.

samt en enkelt klippet sammen til 60 x 80 cm til brug uden for biografen

Tekst og logo blev fotokopieret i rødt på en transparent og lagt under still-billedet.

Fremstilling af "Den gyldne Åkande":

Da skolens logo er en åkande blev besluttede engelsklærer og klasselærer at fremstille to en til uddeling af en pris en til bedste skuespiller og en til dygtigste filmmedarbejder.

Bladene blev skåret ud i flere lag i hård masonit, klistret oven på hinanden udgravet med en linoleumskniv og sprøjtet med guldbronze. De gyldne åkander blev så sat op på en hvidmalet spånplade der var indrammet med lister. Åkanderne var løftet lidt op fra pladen med en lille klods for at give relieffet dybde.

Nominering af bedste skuespiller og dygtigste filmholdsmedarbejder.

Eleverne kunne foreslå indtil 5 af hver med begrundelse. Se bilag.

Papirerne blev behandlet fortroligt af komiteen (de to lærere) der indstillede fem af hver til nominering hvor en så var endelig vinder af prisen.

Pressen blev kontaktet via telefax.

Fredag den 12. januar. Biografpremiere.

Premieren var sat til klokken 17.00, så det blev aftalt at alle senest skulle møde klokken 16.00. Flere mødte heldigvis allerede klokken 15.00, og her oplevede vi en sand telefonstorm fra folk der ville ringe og bestille billetter. Biografdirektøren henviste til at der kunne købes billetter fra klokken 16.00, men for at imødekomme ønsker fra dem der kom langvejs fra fik vi hurtigt ekstraindkaldt billetdamer, der nu tog imod bestilling til vores og biografens aftensforestilling. Der var en del forudbestilte billetter så nu skulle der regnes på hvor mange vi kunne tillade os at sælge. Biografen rummer 420 stole. Inden klokken 17.00 var alt udsolgt, enkelte måtte desværre gå forgæves. Alligevel stod vi fast på ikke at lave en ekstra forestilling idet det jo aldrig bliver det samme og vi lå i forhandlinger med TV 2 om at vise filmen her en måned senere.

Vi havde en del problemer med at få lyden over i biografens anlæg, og måtte derfor lade publikum vente nogle minutter over fem for at få det bragt i orden. Det er vigtigt at der kan arbejdes i ro til alt er parat før publikum lukkes ind.

Produceren (Pia) bød velkommen. Selv om hun kunne sin tale uden ad før hun kom på scenen, badet i lys, havde hun (til sin overraskelse) svært ved at læse det op fra papiret, da hun stod på scenen. (Bilag)

Filmen blev vist på lærredet fra BACs videoprojekter. Videoprojektoren havde fået lov til at temperere sig en time før vi prøvekørte anlægget, og BAC havde anskaffet en ekstra pære der lå klar hvis uheldet skulle være ude med en fyldt biograf!

Efter visningen af filmen var startede prisoverrækkelsen af bedste skuespiller og dygtigste filmmedarbejder. Produceren havde to store konvolutter hvor de fem nominerede stod udenpå med begrundelser. Indeni var diplomet med prismodtagerens navn og motivation. (Bilag) Prismodtagerne fik dette og relieffet af "den gylden Åkande"

Derefter blev hele filmholdet (klassen) præsenteret, og klassens tysklærer kom op med en netop ankommet telefax fra vores konsulent der desværre ikke kunne være til stede.

Derefter blev ordet givet frit til publikum i salen:

Formanden for kommunens kulturudvalg Birthe Janum, roste meget for det seriøse arbejde og var meget overrasket over det professionelle resultat, som hun syntes var virkeligt flot.

Inspektøren var også oppe og roste , hvorpå produceren sluttede af med at sige tak til alle, der var mødt frem: "En fyldt sal på 400 udsolgte billetter havde vi aldrig turdet håbe på."

Fjernsynet:

TV 2 Bornholms direktør blev forespurgt om man her var interesseret i at købe filmen. Efter en visning af filmen for stationens ledelse blev den godkendt og det aftaltes at sende den i starten af skolens vinterferie søndag den 18. februar.

International filmkonkurrence.

Undervisningsministeriets Jens Frederik Kragholm fik vist filmen og tilbød at indstille filmen til en international filmkonkurrence i Geneve. Tilmeldingen var egentlig sidst i januar, men vi fik lov til at tilmelde os med en måneds forsinkelse. (Bilag)

Efter at filmen blev godkendt til at deltage i konkurrencen tilbød JFK at lade undervisningsministerier betale for en engelsk tekstning af filmen. Engelsklæreren fik eleverne til at oversætte dialogerne i manuset til engelsk (blev opgivet som eksamens pensum) og efter en kritisk renskrivning, gav TV 2 lov til at benytte deres anlæg til at fastsætte tidskoden og derefter sørgede de for en professionel pålægning af teksten.

Filmkonkurrencen havde en maximumslængde på de deltagende film, hvorfor filmen måtte klippes ned til en kort udgave på 15 minutter. Denne og en kopi med den originale filmslængde blev sendt til Geneve inden udgangen af april 1996.

Konkurrencen bliver afholdt september 1996.

BAC2:

Forløb af videoproduktionen: "Pigen med Håbet"

Tirsdag den 10. oktober

8.10: Lærer og konsulent gennemgår for klassen:

- Arbejdsgangen for en filmproduktion.

- Filmholdets arbejdsopgaver.

- Manus opsætning

16.00: Da de indkomne forslag til manus (3 stk.) alle bliver bedømt for tynde kasserers de og man bliver enige om at lave et her og nu manus efter brainstormmetoden:

Historie bliver til ved at eleverne kommer med forskellige forslag til en overordnet historie: (personer, handlingsforløb, scener, rekvisitter)der efter åben diskussion bliver forkastet eller accepteret. De godkendte elementer i historien bliver undervejs nedskrevet af en elev (Pia), der renskriver den hjemme til godkendelse af klassen, lærer og konsulent . Bilag

18.00: Evaluering/konklusion.

Ansøgningen skal indeholde: Personlige data, motivation og erfaring.

20.00: Lærer og konsulent holder møde, hvor det overvejes om klassen vil være i stand til fortsætte projektet. Specielt om hvem der vil løbe foran og "trække læsset". Begge skønner at eleverne stadig virker meget engagerede. Flere udtrykte ønske om at ville "arbejde i døgndrift".

Efter at set hinanden dybt i øjnene "springer vi ud" og planlægger det videre forløb i detaljer.

23. oktober:

Endelig synopse vedtaget. Filmens (foreløbige)arbejdstitel bliver "Pigen med Håbet".

Rolleliste med hvilke skuespillere vi har brug for sendes ud til teaterforeninger, presse mm.:

(Bilag med pressemeddelelse)

Ansøgere skal vide at:

der satses på afvikling af en eller anden form på TV.

der prøvefilmes eftermiddag den 21. november

man skal stå til rådighed i 4 optagedage: 5. 6. 7. og 8. december

Ansøgning skal indeholde:

Billede,

en beskrivelse af pågældende, erfaring, baggrund og motivation for den ønskede rolle.

Ansøgningen skal være Aavangsskolen i hænde fredag den -------(Bilag med annoncen)

Klassens elever får besked på at lave en ansøgning indeholdende tre forskellige jobs på filmholdet.

Ansøgningen skal sættes op som en realistisk ansøgning til et firma (filmselskab), og lærer gennemgår for klassen generelt hvordan en ansøgning skal se ud. (Bilag)

Alle ansøgninger skal være lærer i hænde ---------------------

En forfattergruppe (Pia, Wanja og Karina) bliver nedsat til at skrive kladden til det egentlige manuskript ud fra vores synopse. De arbejder uden for skoletid.

Det skal bemærkes at det ikke er små-ændringer der sker undervejs, men opstramninger, helt nye ideer, overgange og sceneklip ja, alt bliver vendt og drejet.

Mandag den 20. november:

8.00: Ansættelsessamtaler med ansøgere til stillinger på filmholdet(eleverne).

Bestyrelsen (dvs. 3 elever, lærer og konsulent) har indkaldt ansøgerne der hver har fået en mødeliste, hvor samtalerne er beregnet til 15-20 minutter.

Der gås hårdt og professionelt til ansøgerne for at sikre at de bedste bliver placeret på de rigtige pladser. Altså ingen pædagogiske hensyn.

En af eleverne (Mie) vil gerne forsøge sig som skuespiller ved prøveoptagelserne i morgen, dette bliver accepteret, men foreløbig bliver hun ansat på filmholdet.

15.00 Alle elever møder til motiveret afslag og ansættelse i de søgte stillinger.

Ansættelsesaftale underskrives (bilag).

Eleverne sættes nu helt ind i deres fremtidige arbejde, og der planlægges til i morgen.

Bl.a. kontakter indspilningslederen de forskellige indehavere af de locations vi skal besøge i morgen, og bliver instrueret i brugen af en "Location Check Liste". (Bilag)

Tirsdag den 21. november:

8.00: Research på aktuelle locations.

Instruktør, fotograf, scenograf, rekvisitør, indspilningsleder og belyser deltager.

Indspilningsleder noterer (Location Check Liste), belyser bemærker strømforsyningsmuligheder.

Da indspilningslederen mente at apoteket lød mindre begejstrede i telefonen bliver det bestemt at kun konsulenten, instruktøren og indspilningslederen går ind i butikken for at researche og lave aftale. Det bliver aftalt at vi her kan komme og filme mellem 6.30 og 9.00, hvor der lukkes op for almindelige kunder.

15.00: Prøvefilmning af skuespillere(hentet udefra).

De skuespillere der har henvendt sig som interesserede har fået aftalt et tidsrum til en prøveoptagelse og fået en side fra manuset som de er bedt om at lære udenad.

Det meste af filmholdet medvirker i de rigtige jobs, med kamera, klaptræ, boomstang, lys osv.

De udtagne skuespillere skriver også under på en aftale. Her er det vigtigt at få præciseret forskellige rettigheder og krav da skuespillerne normalt hentes helt "ude" fra. (Bilag)

Efter endelig Casting (besættelse af roller) aftalte instruktøren læseprøver med skuespillerne efter følgende plan:

1. instruktør fortæller, gennemgår manus.(lærer deltager som vejleder)

2. instruktør leder læseprøver med skuespillerne.

3. skuespillerne gennemspiller de enkelte scener i detaljer.

Kostume/make up foretage kostumeprøver med castede skuespillere i samarbejde med instruktør.

Produktionsleder udarbejder produktionsplan.

Rekvisitør indsamler og registrerer rekvisitter.

Mandag den 4. - fredag den 8. december. Optagelsesugen

Udstyr præsenteres.

Eleverne bliver præsenteret for det professionelle optageudstyr, og der holdes teoretisk kursus i klasselokalet for hele holdet.

Madklub.

Tekniske prøveoptagelser.

Det hele (inkl.. kran og skinner)afprøvedes i en sidste forproduktion nede i metalsløjdslokalet.

Sidste check.

Samtidig færdiggjorde produktions- og indspilningslederen produktionsplanen endeligt. De forskellige locations blev checket telefonisk eller med en sidste research.

Rekvisitter, makeup, kostume blev pakket og gjort klar. Til sidst blev hele teknikken pakket og gjort klar i bussen til næste dags optagelser.

Reception.

19.00-21.00: Holdt vi reception i klasselokalet hvor skuespillere og filmhold blev præsenteret for pressen. Forældrene blev også inviteret. (Pindemadder, snacks, hvidvin og vand)

Tirsdag den 5. december

Optagelse efter produktionsplan med fuldt optagehold og skuespillere.

Om aftenen fik vi stillet en lift op så vi kunne få dagslys ind på værelset på 2. sal. Tilladelse blev indhentet fra politiet der forlangte afmærkning.

4.00 Sidste optagelse godkendt. Oprydning og alt pakkes ned i biler

Planlagt mødetidspunkt på Bornholmstraffiken udskudt en time.

Onsdag: 10.00 alle mødt på Bornholmstraffikens Café 66. Om eftermiddagen flyttes optagelserne ned i stueetagen hvor der optages på toilettet og gangen udenfor.

Der ryddes op og pakkes allerede klokken 23.30.

Af havnefogden har vi fået lov at benytte et lille hus hvor der er lidt opvarmning og hvor der er mulighed for at lave kaffe. Den varme mad bliver kørt derop af en forælder.

Før gadeoptagelserne sker uden for. Ser vi at to forretninger på grund af det tidlige klokkeslæt endnu ikke har tændt for deres juleudsmykning, de bliver derfor først kontaktet.

Lørdag:

Konsulent returnerer med udstyr og vogn til København sammen med klippeholdet, og klippearbejdet påbegyndes med konsulenten som teknikker.

Instruktøren sidder med manuskriptet.

Scripteren har klipperapporterne, som viser hvilke optagelser der ligger hvor på båndene.

Lydteknikeren laver baggrundsmusik v.hj.a. keyboard, guitar mm.

Endelig rulletekst faxes derover.

Onsdag den 13 december.

Resten af holdet ankommer til Herlev Teaterbio til en intern premiere.

Bagefter forskellige relevante ekskursioner.

Efter aktiviteter:

Masterbåndet sendes til kopiering af:

30 forudbestilte VHS-bånd(PRO GRADE),

3 S-VHS bånd

og en Betacam-kopi til TV 2/Bornholm.

Stillbilleder sat i katalog med muligheder for elevbestillinger.

Tirsdag den 2. januar (1. skoledag)

Alle tænkelige poster blev fordelt mellem eleverne: Billetdame, dørmand, piccolo, plakat ansvarlig, lydmand, opstiller osv.

Det blev besluttet at bruge nogle ældre Rønne Bio-billetter, som Mogens Petersen havde liggende, for at få det til at ligne den rigtige vare så meget som muligt.

Plakater:

Ud fra et af still-billederne blev der fremstillet

20 A3 plakater til ophæng på skoler, gymnasier og erhvervskoler i byen.

samt en enkelt klippet sammen til 60 x 80 cm til brug uden for biografen

Tekst og logo blev fotokopieret i rødt på en transparent og lagt under still-billedet.

Fremstilling af "Den gyldne Åkande":

Da skolens logo er en åkande blev besluttede engelsklærer og klasselærer at fremstille to en til uddeling af en pris en til bedste skuespiller og en til dygtigste filmmedarbejder.

Nominering af bedste skuespiller og dygtigste filmholdsmedarbejder.

Eleverne kunne foreslå indtil 5 af hver med begrundelse. Se bilag.

Papirerne blev behandlet fortroligt af komiteen (de to lærere) der indstillede fem af hver til nominering hvor en så var endelig vinder af prisen.

Pressen blev kontaktet via telefax.

Fredag den 12. januar. Biografpremiere.

Derefter blev hele filmholdet (klassen) præsenteret, og klassens tysklærer kom op med en netop ankommet telefax fra vores konsulent der desværre ikke kunne være til stede.

Derefter blev ordet givet frit til publikum i salen:

Formanden for kommunens kulturudvalg Birthe Janum, roste meget for det seriøse arbejde og var meget overrasket over det professionelle resultat, som hun syntes var virkeligt flot.

Inspektøren var også oppe og roste , hvorpå produceren sluttede af med at sige tak til alle, der var mødt frem: "En fyldt sal på 400 udsolgte billetter havde vi aldrig turdet håbe på."

Fjernsynet:

International filmkonkurrence.

Konkurrencen bliver afholdt september 1996.

BAC15

Ansættelser af filmhold og skuespillere.

Filmhold:

Alle elever møder på aftalt klokkeslæt hvor der gives motiveret afslag og ansættelser i de søgte stillinger. Der laves ansættelseskontrakter med de ansatte. Bilag.

Skuespillere:

Skuespillerne har fået tilsendt en side af det endelige manus og lært det udenad.

Filmholdets optagehold indøves til optageprocedure.

Skuespillerne er tilsagt med 30 minutters mellemrum og modtages af filmholdes folk der "plejer" dem i hyggelige omgivelser. Kaffe og småkager.

Prøvefilmningen består af tre dele: - han/hun fortæller lidt om sig selv til kameraet.

- der optages den tilsendte manusside (sammen med statister)

- der optages en uforberedt side.

Skuespilleren for besked om at høre nærmere de næste dage.

Når alle optagelser er i kassen ses de af alle elever og endelig casting besluttes. Her har selvfølgelig instruktøren en afgørende indflydelse.

Møde aftales med skuespillerne hvor manuset bliver uddelt sammen med en kontrakt der fortæller om pligter og rettigheder. Bilag.

Læseprøver bliver aftalt. Ved den første læseprøve læser instruktøren manuset op med kommentarer. Lærer bør være til stede som observatør og rådgiver.

Ved de næste læseprøver læses replikker af skuespillerne, handlingen af instruktøren.

Ved de sidste læseprøver spilles uden manus og forskellige bevægelser gennemprøves.

Locations:

Alle ansvarlige for locations bliver grundigt instruerede om at det er en spillefilm, hvor optagelserne vil tage lang tid, vil sætte kunstigt lys op og fylde meget.

Producer udarbejder en locationsliste. (Bilag: Location Check Liste.)

Lysmanden checker muligheder for strømforsyninger.

Produceren udarbejder en produktionsplan.

1. Ud fra locationslisten og manus findes ud af hvilke scener der skal foregå de forskellige steder.

2. Find ud af hvor mange optage-sekvenser hver scene indeholder.

3. Tag hensyn til særlige rekvisitter, der kun kan benyttes få dage.

4. Skuespillerne må så vidt muligt indrette sig efter planen, men tag lidt hensyn.

5. Planlæg efter at alle optagelser på en location bliver lavet samlet der.

6. Efter forespørgsel på involverede og ansvarshavende på locations underrettes disse skriftligt!

7. Ud fra den endelige produktionsplan laves dagsprogrammer. Disse kan justeres løbende. Sørg for at alle implicerede får det gældende!

Bilag:

A. Første udkast til en narkohistorie.

B. Godkendte synopse: "Pigen med Håbet".

C. Dramaturgimodellen. (Berettermodellen)

D. Manus, (side 1).

E. Ansættelsesaftale, filmhold.

F. Ansættelsesaftale, skuespiller.

G. Regi- og kostumeliste.

H. Location checkliste.

I. Breakdowns, sceneoversigt jvf. manus.

J. Side 1 fra produktionsplanen.

K. Dagsprogram. 1. optagedag.

L. Dagsprogram.

M. Klipperapport.

N. Vejledning til klipperapport.

O. Indstillinger til nomineringer.

P. De endelige nomineringer.

Q. Diplom: "Den gyldne Åkande".

R. Anmeldelse af filmen.