Åvangsskolen

Retur CV

1977

Jeg startede i 1977 med matematik, orientering og svømning.


Den unge matematiklærer forklarer rumforhold for 6.A

       Nye lærere får altid lorteskemaet.
Skemaet lød på 28 timer, der var godt spredt i mange forskellige klasser. Mødetiden var fra 8.00- 14.30. Der var så også mellemtimer hvor man måtte sidde og vente eller prøve at forberede sig til den kommende time.

Svømning: 3.B, 4.A, 4.B, 4.C

Matematik: 4.B, 6.A.

Orientering: 6.A, 9.A, 9.D,

Religion: 8.B, 9.D

Valgfaget Geografi: elever i 8.-9. klasse.

Værste time var nok religion i 8.B. Jeg havde dem kun i den time, og den lå lige før middag fredag. Sidste time fredag var religion i 9.D, den var heller ikke sjov.

Til gengæld var svømmetimerne gode, når først Rønne Svømmehal åbnede den 15. oktober det år

1978


Som lærerrådsformand overrækker jeg en vingave til inspektør
Klyver Poulsen, mens skoledirektør Knud Andersen kigger med.

Lærerrådsformand 1978 - 1983

Inspektøren var ikke nem at danse med, så jobbet som lærerrådsformand var noget af en kamp. Jeg blev valgt allerede efter kun et halvt år på skolen, brugte sommerferien til at sætte mig ind i paragraffer og regler og så var jeg klar.

Vi fik skiftet inspektøren ud og jeg fik et nært samarbejde med Vagn Klyver-Poulsen som overtog det job efter at være konstitueret et godt stykke tid.

Skoledirektøren var inspektøren fra min gamle skole i Knudsker, Knud Andersen, men der blev nu aldrig givet ved dørene.

Efter fem år på posten, syntes jeg der skulle nye kræfter til, og nægtede at genopstille til valget.

 


Det vigtigste for en klasse er selvtillid og sammenhold.

Klasselærer for skolens værste...

Der er nu ikke noget som at få sin egen klasse. Min blev jeg påduttet da ingen andre ville have bavianerne. Som klasse-lærer er man både far og mor, det er krævende, men man får jo også modspil fra eleverne, specielt hvis man kan holde hinanden ud hele vejen.

Nogle af pigerne læste hurtigere end læreren allerede i 6. klasse. De fandt jo også ud af andre ømme punkter.

Vi var enige om at være ikke-ryger, så jeg holdt op! Til gengæld moppede de de lærere der lugtede af røg.

 


Lisbeth, Lonni, Henrik, Erlan, Brian, Freddie, Ann-JeannteSanne, Thomas, Gitte, Jette og Nikolaj
Trine, Jesper, Sofie, Ole, Pierre

Sidste skoledag.

Selvfølgelig var der morgenkaffe hjemme hos klasselæreren den sidste dag, inden vi skulle hen på skolen.

De fleste fortsatte dog i 10. klasse, som de så pressede mig til at tage, trods jeg på det kraftigste frabad mig æren, idet det jeg aldrig havde prøvet det før.

Men det gik!
Og senere skulle jeg så få mange andre 10. klasser.

1986


Bølle-hatte og 1000 kr. til klassen for bedste investeringer.

Min første 10. klasse.

Det blev alletiders år. Arbejdsklimaet i klassen var formidabelt. Samtidig med et stort pensum, som eleverne klarede flot til eksamen, nåede vi at indspille spillefilmen    
                          "Hvis du får brug for mig"
som vi selv havde lavet manus til! (min første spillefilm)

og vinde Handelsbankens Investeringsspil, der blev afviklet for første gang i 1986. Præmien blev selvfølgelig brugt til en kæmpefest hos Brian.

Og der var stadig ingen der røg da de forlod skolen:
                   Kald det indoktrinering eller aftale!

     
1995 Så var der jo også 10. klasse årgang 1995, som var en af de første der forsøgte sig med Projektopgaven

 

   

 
 

 


Retur